AW 2013 til ungerne

Flytning = oprydning: gamle ting ud – nye ting ind!

Nu nærmer tiden sig for overtagelsen af det nye hus! Mindre end en lille måned. Utroligt så hurtigt tiden alligevel er gået! Det har været så dejligt at bo så tæt på byggegrunden som vi har, så vi dagligt har kunne følge med i udviklingen af drømmehuset. Der har været mange ting at tage stilling til, men det får i mere om i et andet indlæg. 

Dette indlæg var nemlig tiltænkt at vise de nye ting til huset , som jeg påtænker at købe. Har jo drømt om huset i et år nu, så har haft god tid til at finde frem til hvad jeg vil have. Især når man går hjemme… Det er farligt;) 
Når man flytter giver det god anledning til at rydde op, sortere og skille sig af med ting. Da vi jo næsten lige er flyttet fra det gamle hus, for at bo til leje her mens huset bygges, er der ikke så meget at rydde op i denne gang. Alligevel vidste vi fra start at der var visse ting vi ikke ville have med over i det nye hus, hvorfor jeg den sidste tid har ryddet op, smidt ud og solgt en del. Ungerne er blevet større, så alt deres legetøj har fået en ordentlig tur således at deres ting lige er til at flytte over på de nye værelser. Det samme gælder deres tøj samt både Kims og mit. Alt er sorteret, det der kunne sælges er blevet solgt og resten er givet til velgørende formål. Vi har solgt kommoder, autostol, lamper, trip trap stolene og nogle andre småting. 
Ydermere har vi efter lang tids overvejelse solgt vores Christiania cykel. Efter jeg har fået den kroniske sygdom, POTS syndrom, har jeg svært ved at køre på den. Det er den rigtige gamle model, som er tung at køre og gearene virkede ikke mere.  Den har tjent os godt – rigtig godt – men nu måtte den videre. Harald er også blevet så stor, at han nåede til tops i den når kalechen var lukket. Hvis jeg kommer til at savne den for meget, skal vi enten have en i letvægtsstel eller en Nihola. Jeg har ikke kørekort, så jeg har brugt den til ALT. Lige fra alm. Indhandling til loppekup og planteskoler. 
Endvidere bliver vores gamle sofa hentet i starten af september. Der var en der blev glad for at kunne hente den for en god flaske rødvin! 
Så gamle ting ud og nye ind. Dejligt at man kan få det til at køre rundt på den måde og det er sjældent at vi bare investerer i ting –  så jeg glæder mig MEGET til at få et par af de ting jeg har drømt om længe i hus! Har rigtig mange småting/pynteting jeg ønsker mig, men disse er dem vi skal bruge til start:) 
Ting på min liste:

Eames: Hang it all Hay: Strap mirror Idémøbler: Sofa Vipp: spand og toiletbørste Hay: Tray table String: pocket Hay: Polygon quilt

2 kommentarer

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AW 2013 til ungerne