Forår på vej...

Fastelavn kom bare an…

I dag har vi hygget ungerne og jeg. Eller mest Harald og jeg – Gro er SLET ikke ligeså kreativ anlagt som Harald og gad kun lige klippe en kat og en silkepapirs dims;) 

Selvom vejret og solen skreg på os, lod vi farmand om at gå i haven og knokle med jorden hele formiddagen, og sad og hyggede og sludrede. Var så dejligt med lidt mor/søn hygge – det har han rigtig tit brug for. 
Gro havde lavet et fastelavnsris i børnehaven, som hun fik med hjem i fredags, hvorfor vi besluttede at sådan et skulle Harald også have. Den slags får man ikke længere med hjem når man er begyndt i skole! 
Heldigvis havde vi lidt silkepapir i gemmerne og så var det bare om at gå igang. Harald lavede også katte og tønder – for det hører altså til mor.
Jeg selv gik selvfølgelig helt i barndom og ville også selv have et fastelavnsris;) Så nu står det og pynter i stuen – synes jeg i hvertfald 😉 
Efter frokost gik vi en lang tur i det SKØNNE vejr og fik brændt lidt krudt af på legepladsen og så havde vi kirsebærgrene med hjem til risene som skulle pyntes inden fastelavnsboller og varm kakao.
Skøn dag! 
God søndag aften til jer.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forår på vej...