Fastelavn kom bare an...

Nu med gardiner!

I forrige uge  fik vi gardiner. 5 mdr efter overtagelsen af huset. 
Vi har simpelthen ikke kunne beslutte os/blive enige med hvad vi skulle have. Men med den skarpe forårssol lige om hjørnet var vi nødt til at tage en beslutning. Vi har meget hvidt herhjemme og det gør at vi simpelthen bliver blændet. Især i alrummet hvor solen står på ved middagstid.
I det gamle hus havde vi også plisségardiner. Dog duetten, dvs. Dobbeltudgaven. Men dem var vi lidt kede af tilsidst hvorfor vi vidste at det skulle et i hvertfald ikke være.
Manden ville gerne have lamelgardiner men der har jeg nedlagt VETO. Jeg synes det er alt for industirielt og ville simpelthen ikke have dem indendørs;) Så efter lang snak frem og tilbage endte jeg faktisk med at få min vilje (yes). Vi er meget glade for de store vinduespartier vi har og ville være ked af at dække dem for meget til. Allerhelst ville vi gerne undvære gardiner, men da hækken er ca 50 cm høj og pga solen, måtte vi have nogle op.
Jeg er virkelig glad for resultatet. Jeg synes de passer flot til huset og vi har valgt nogle som ikke fylder så meget når de er trukket helt op, så de er ikke så synlige.
Denne gang har vi valgt rullegardiner på alle værelserne. I det gamle hus havde vi de samme plisségardiner over hele huset, hvilket også giver et flot udtryk. Men man kan ikke få enkelt plissé med mørkelægning, så valget faldt på rullegardin og det dr egentlig også fint nok da vi alligevel hiver dem helt op hver dag. De er ret flotte og af god kvalitet, så det er et godt alternativ.
Og Gud hvor var det skønt at sove bag lukkede gardiner;) Nu kan man slet ikke forstå at vi har kunne undvære…da vi bor i et nybyggeriområde, er her også temmelig mange håndværkere hverdag, så er meget rart at kunne skærme lidt af.
Vi har købt gardinerne af Garant i Hillerød og de er af mærket Luxaflex. Vi har fået super service og var dejligt med en sælger der kunne rådgive professionelt og sige sin ærlige mening fremfor bare at snakke os efter munden og sælge os noget andet.
Så stor ros og anbefaling herfra.

   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavn kom bare an...