Pressdag hos Inside PR

Hvad lavede du for 10 år siden i dag?

I dag har Kronprinseparret 10 års bryllupsdag. 
En begivenhed de fleste af os kan huske og som står klar i erindringen. 
– hvad lavede jeg
– hvor var jeg
– hvem var jeg sammen med
Det giver en et lille flashback og jeg synes det er hyggeligt at mindes den dejlige dag det var for Danmark.
En dag i kærlighedens tegn.
Selv boede jeg midt i København og havde i dagene op til brylluppet nydt oppyntningen af byen og samme morgen før brylluppet var min (nu) mand og jeg nede og kigge foran kirken. Smukt og stille var der. Fyldt af spænding i luften.
Jeg var sammen med en rigtig god  (og savnet) veninde samt et par af hendes veninder samlet i en lejlighed i Bredgade hvorfra vi havde frit udsyn til karetturen. Det var SÅ stort at være der fysisk. Jeg har billeder hvor Mary kigger op på os i lejligheden og kan huske hvordan vi hvinede og råbte til dem.
Da de var kørt forbi løb min veninde og jeg hånd i hånd ned til Amalienborg for at se dem træde ud på balkonen.
Jeg glemmer aldrig den stemning der var.
Selve vielsen så vi på storskærm på Kgs. Nytorv. Vræl.
Senere tog vi tilbage til min venindes lejlighed i Sydhavnen hvor vi lavede lækker middag,  drak boblevand og spiste bryllupskage.
Vi så kjoler, taler og brudevals og tuede (nogle af os ;)) til den store guldmedalje.
En fantastisk dag og en fantastisk oplevelse for livet.
Tillykke Frederik og Mary må jeres kærlighed vare ved ♡
Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pressdag hos Inside PR