Den cooleste hjelm ever!

Målet er nået – Copenhagen Marathon 2014

I søndags løb jeg Copenhagen Marathon. Mit første marathon. Mit mål.

Jeg er SÅ stolt og glad.
Så stolt at jeg fældede en tåre over målstregen. Det betød noget helt specielt for mig at gennemføre. Siden jeg fik diagnosen POTS syndrom, var målet at blive rask – eller at få det tåleligt. Løb var vejen frem for mig og lægerne bakkede op. Du kan læse mere om hele mit POTS forløb og motivering for at gennemføre Copenhagen Marathon HER hvis det har interesse.
Jeg har ikke trænet det helt store. Jeg har mest løbet mine små 5 km hver anden dag og så et par 12 km ture. Dog løb jeg i marts VM i halvmarathon og her i april BT halvmarathon. Men over de 21 km. forud for i søndags, har jeg ikke været.
Men det gik! Jeg havde ingen problemer undervejs. Havde hørt flere skrækhistorier om at ramme “muren” og dehydrering.
Jeg stoppede ved hvert væskedepot og ellers løb jeg hele vejen igennem. Jeg valgte at holde et roligt tempo, som jeg kunne bevare hele vejen igennem. Mit mål var ikke en suveræn tid, men bare at gennemføre.
De sidste 10 km var der voldsom regn og det gjorde det en anelse sværere at holde farten. Regn i øjnene, gennemblødte sko og glatte veje var nu ting man skulle forholde sig til udover at bevare sin rytme og positive psyke.
Det var en kæmpe oplevelse! Jeg er hooked. Løbehooked. Havde aldrig troet det skulle overgå mig. Men nu er jeg altså fan! Kim var med inde og heppe på mig og han stod flere steder på ruten og råbte : Kom så skat! Det var super dejligt!
Han knipsede også løs med mobilen, så her får i lidt billeder fra min store dag. Man må godt klappe sig selv på skulderen engang i mellem og glemme janteloven.
Svigermor tog dette billede af mig da vi kom hjem. En glad, våd og træt marathon debutant!
Før løbet
Under løbet
Efter løbet
Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

2 kommentarer

  • Stort tillykke! Det er en fantastisk følelse at gennemføre sit første maraton. Det er efterhånden et par år siden, jeg har været ude på så lange ture, men jeg satser stadig på at nå dertil igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak:)
      Det var SÅ fedt! Har fået så meget blod på tanden og håber at få lov at gennemføre endnu et engang:)
      Håber du får nogle lange ture i benene igen;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den cooleste hjelm ever!