Mor/datter MarMar Copenhagen quilt

Update på skolestart

image

Som jeg skrev om her så er Harald særligt sensitiv, hvorfor vi har været spændte på at se hvordan han klarede at komme i 1.klasse. En ny hverdag med en håndfuld nye lærere,  længere skoletid og mere læring gennem bevægelse/leg bankede på efter sommerferien.

Her små 1,5 måned senere, ånder jeg lettet op og tror på at det hele nok skal gå.

Han er glad. Glad for skolen, glad for de (fleste) nye lærere og glad for sine kammerater. Han higer stadig efter at lære noget og hans klasselærer er god til at fodre ham, så han ved hvad han skal tage sig til når han har løst fællesopgaverne. Han er dygtig og det er han stolt af.

Han profiterer stadig af struktur og kendte ansigter og man kan godt mærke på personalet at de lige skal have den nye reform ind under huden – inden de føler sig helt hjemme i lokalet. Det smitter selvfølgelig af på ungerne, men all over går det fint og han er på ingen måde ked af det.

Vi kan tydeligt mærke en mere moden og selvstændig dreng end vi nogensinde har kunne og han nyder at få ny viden. At det så er en meget ‘larmende’ klasse han går i fyldt af drenge med krudt bagi (inkl. ham selv) gør at larmen til tider bliver for meget og vi håber at lærerne formår at rumme dem alle således at hverdagen kommer op at køre uden for mange afbrydelser og råben.

Harald er heller ikke så træt og brugt når han kommer hjem som tidligere. Nu ønsker han selv at have legekammerater med hjem eller komme ud, gå til sport og har generelt bare mere overskud til at lave ting efter skole.

Han er blevet bedre til at regulere sig selv i løbet af dagen og jeg stornyder at kunne nå at lave noget med ham i det daglige. Socialt giver det ham også lidt plus på kontoen, da han nu magter at se sine kammerater udover skoletiden.

Der er stadig lang vej igen, mange tanker og ting der skal arbejdes med – men vi har en god mavefornemmelse og ih hvor er det rart!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor/datter MarMar Copenhagen quilt