Personlig væg i alrummet

Om at tage det forkerte valg

imageSom overskriften lyder handler dagens indlæg lidt om at tage nogle forkerte beslutninger. Det er jeg om nogen mester i!

Især når det kommer til hvad jeg vil med mit liv og hvad jeg vil være når jeg bliver stor.

Problemet er bare, at nu ér jeg stor. Jeg er jo voksen – dåbsattesten viste 33 somre i juni og jeg burde være godt igang med karrieren.

Det er jeg ikke. Tværtimod. Mange af jer som følger mig på Instagram, ved at jeg i februar startede på et nyt studie – det jeg troede skulle være en ny start – men jeg valgte i sommers at droppe ud. Det var slet ikke mig. Slet ikke! Selvom det var svært overfor især manden min, familie og venner ENDNU engang at give op, så måtte jeg tænke på mig selv og mit fremtidige liv. Og der kunne jeg på ingen måde se mig selv i den profession.

Hvad så nu, spørger folk? Tja, ærligt – jeg ved det ikke! Jeg har simpelthen ikke fundet min niche, intet lys er gået op for mig – endnu!

Jeg har valgt at være mor med stort M. Da vi i sin tid fik Harald som er for tidligt født, ændrede vores tilværelse sig. Drømmen var at være der så meget muligt for ham og alt gik op i ham. Jeg vågede over ham som en høg og gør det stadig.

Jeg har aldrig higet efter at få den store karriere. Selve tanken om at have en fancy stilling og se smækker lækker ud i suit kunne jeg godt tænke, men jeg har aldrig haft evner eller vilje til at gøre noget ved det. Jeg har altid været meget usikker på mig selv, selvtillididen i bund og meget rastløs. Deraf har jeg også prøvet mange forskellige uddannelser og haft arbejde indenfor forskellige områder.

Hjemmegående husmor har også altid ligget og luret i baghovedet og de sidste 5 år har haft en snert deraf med et godt 25 t. job og langt sygdomsforløb.

Når man bliver syg, er der en masse tanker der følger med. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det i indlægget her, du kan læse om hele forløbet her hvis du har lyst. Men det har sat tingene i perspektiv og jeg har fundet ud af at det der liv, det er altså noget der skal leves. Selvfølgelig skal vi have brød på bordet, men jeg vil altså ikke bare stille mig til tåls med et ligegyldigt job. Jeg fortjener bedre. Jeg fortjener at finde mit niche. Mine børn fortjener en glad mor og min mand fortjener sidst men ikke mindst en glad kone.

Det er nu jeg skal finde ud af hvad jeg vil. Nyt arbejde? Nyt studie? Pt. Er jeg igang i hele jobcenter trommerummen og prøver at holde hovedet koldt. Jeg prøver at være i tænkeboks over, hvad jeg kunne være god til og hvad der måske er ment to be for mig.

Hele denne blogverden jeg er blevet en del af, er utroligt spændende og har åbnet mine øjne for noget helt andet end den branche jeg har været vant til. Måske man skulle bevæge sig indenfor i PR/marketing verdenen. Mulighederne er mange.

Der må da være noget derude der er godt for sådan en som mig…


Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på

Bloglovin, Facebook og Instagram.

   

4 kommentarer

  • Christina Winther

    Hejsa 🙂 nu følger jeg dig både på insta og læser sommetider dine indlæg på din blog også. Dette indlæg er hudløst ærligt, skønt at læse og tror det giver en masse noget at tænke over 🙂 når dette så er sagt synes jeg du skal tjekke min uddannelse ud; markedsføringsøkonom. Den tager 2 år og der er både uddannelses og job muligheder efter. Det er ikke en vanvittig krævende uddannelse, men man får så mange gode værktøjer med videre, både til at forstå samfundet men bestemt også marketingsmæssigt/pr/selvstændighed osv. 🙂 synes ihvertfald du lige skal læse lidt om den 🙂 kram herfra! Og god bedring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petittruc1981

    Hvor mange finder nogensinde deres niche på arbejdsmarkedet? Deres sande niche. Selvfølgelig skal det jo ikke være et ligegyldigt job, der langsomt tager livet af en. Måske er ens passion familien, havearbejdet, andre hobbyer? Og et job bare noget giver brød på bordet? Og så er det resten af tiden den tid man glæder sig til.

    Men ak ja, det ville da være det bedste i hele verden at kunne stå op hver evig eneste morgen og tænke jeg glæder mig! Uanset om det er lørdag eller mandag 😉

    Happy hunting, og krydser fingre for at du finder din plads i livet karrieremæssigt! Og jeg synes det er så modigt af dig at sige fra, når det ikke har føltes rigtigt. Netop fordi man føler man skuffer en masse mennesker!
    Jeg hopper snart på vognen med dig-ud at finde ud af hvad jeg skal. Men først skal den der afhandling skrives færdig-så vi ses på den anden side om en måneds tid 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Puha, hvor er det dog bare rart at høre at andre kvinder har det på samme måde som en selv! Jeg er også hoppet fra det ene job og uddannelse til det andet, og har aldrig fundet min “plads” på arbejdsmarkedet. Det er frustrerende og kan godt følge dig i, at man føler at man taber ansigt ved at sige noget nyt fra. Igen!
    Jeg synes at økonomien har en del at sige, i forhold til om man starter en uddannelse, hvor man “kun” har mulighed for at få S.U. Når man som dig har en familie med børn, må det være en endnu større udfordring, for der skal jo penge ind på kontoen. Jeg vil gerne til at starte familie og købe hus, og der passer en S.U. heller ikke ligefrem ind.
    Æv, hvad skal man dog stille op når man skal finde ud af hvad man gerne vil, når der bare ikke dukker noget op i tankerne???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    ihh, jeg kender godt følelsen her, jeg valgte dog dumme mig at blive i min uddannelse, og kæmper for at få den sidste del gjort færdig. Hvis jeg kan få et job, når jeg er færdig, vil jeg tage en ny uddannelse, så jeg kan komme til at arbejde med udsatte børn og unge, og skide hul i min lange ubrugelig universitets udd.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Personlig væg i alrummet