Savn & kærlighed

At savne og at være savnet er nogle gange helt ok. Dét at mærke at man savner en man har kær og at savnet er gengældt, gør en varm helt ind i hjertet. Følelsen af at være elsket har vi alle brug for  – børn som voksne.

At savne sine børn, er noget af det hårdeste jeg har prøvet. Kærligheden til dem er det største i verden og jeg elsker dem overalt på jorden. De elsker også mig. Jeg er deres mor, deres et og alt. Følelser er vi ikke bange for at snakke om herhjemme og at sige ‘jeg elsker dig’ er lige så naturligt som at vaske hænder efter toiletbesøg.

Det er vigtigt for min mand og jeg, at vores børn får en kærlig opvækst fyldt med respekt, kærlighed og tillid. At vi også kan være skrappe og stille mange krav til vores børn vil jeg ikke lægge skjul på, men en opvækst bygget på ovenstående elementer kan ikke gå helt galt. Jeg kommer selv fra en meget kærlig familie, hvor vi aldrig har været i tvivl om at vi har været højt elsket og vi har været første prioritet. Dog har der ikke været stillet så mange krav til os – rent skolemæssigt. Vi skulle lave vores lektier selvfølgelig, men vi er aldrig blevet pacet frem til noget og jeg ville nok ønske i dag, at jeg havde fået et skub bagi og at mine forældre havde fortalt vigtigheden af at have en god studentereksamen og ikke bare en man nærmest blot kom igennem.

Det vil jeg gerne give mine børn. Muligheden for at kunne vælge på flere hylder. Uddannelse er vejen frem.

Mine børn skal have muligheden for at blive lige nøjagtig det de selv gerne vil, hvorfor det er vigtigt at have en god studentereksamen. Selvfølgelig kan de også vælge end profession som ikke kræver en studentereksamen men den åbner nu mange døre.

Tilbage til savn.

Som jeg har skrevet om tidligere, har Gro været hos mine forældre under hele mit sygdomdomsforløb. Da vi kom til landet sidste weekend, havde jeg derfor ikke set hende i tre uger! Det er det længste jeg nogensiden har været væk fra hende – og jeg gør det aldrig igen. Det var alligevel for lang tid. Selvom hun har været i trygge hænder og hun ikke har ytret meget om savn, så blev det meget tydeligt da hun så mig igen.

Aldrig har jeg fået så mange knus, kram og kys. ‘Jeg elsker dig mor’ sagde hun hele tiden og det var virkelig dejligt at mærke de små arme igen. Hold fast hvor havde jeg savnet hende og vores lille mor/datter symbiose!

Kærlighed er bare alt – især til ens børn.

God mandag derude 🙂

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.