bObles - nu i grå!

Nyt læsestof + et tip

imageDa jeg var yngre elskede jeg at læse. Jeg brugte rigtig meget tid alene på mit værelse, på gulvet i en solstråle med en god bog. Det holdt ved i mange år, men et par år efter jeg flyttede hjemmefra, mistede jeg så småt lysten til at læse. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Selvfølgelig læste jeg engang i mellem, men jeg tror at mens jeg studerede fik jeg nok af bøger og holdt mig til mine dameblade og boligmagasiner i stedet.

Jeg er stadig ikke særlig god til at fordybe mig i en bog. Det hænder dog hvis vi er på ferie og jeg har købt et blad med en roman/krimi i, at jeg så går i krig med den og at jeg faktisk kommer igennem den. Men en læsehest vil jeg ikke kalde mig. Måske lysten kommer igen. Det håber jeg.

Men jeg læser skam en masse. Bare ikke “rigtige” bøger. Jeg sluger alt hvad der hedder livsstils-, design-, bolig- og indretningsbøger samt kogebøger. Kogebøger som har lidt hverdagsliv, hyggelige påfund og kreativitet i især 🙂

Derfor måtte de følgende bøger flytte ind herhjemme så hurtigt som muligt. Jeg ønskede mig dem faktisk til jul, men nu blev det en ‘fra mig til mig’ gave – og de er altså også tiltrængte engang i mellem.

Jeg elsker at følge Valdemarsro.dk både på bloggen og Instagram og nu bor hun også lidt i mit køkken i form af sin underskønne bog. Den er virkelig god. Mange lækre opskrifter at komme efter og den har meget smukke billeder og hyggelig stemning.

image

image image

Vi kender alle Bonderøven og hans søde kone Theresa. Theresa er nu kommet med en ny bog som jeg også bare måtte eje. Fine fortællinger, illustrationer, ideer og opskrifter alt samlet i en meget smuk bog. Jeg smiler lidt når jeg sidder og kigger i den 🙂

image image image

Den sidste bog jeg måtte have til samlingen i denne omgang var Meyers Bageskole. Vi er fan af Meyers køkken herhjemme og nyder virkelig at kredse lidt om brødbagningen, hvorfor den bog var essentiel  på hylden.

image

imageimage

Jeg glæder mig til at fordybe mig i dem alle sammen og finde lækre opskrifter familien skal forkæles med her i vinterens løb.

Et lille tip: jeg har købt mine bøger gennem bogklubben plusbog.dk hvor de har virkelig fine priser! Jeg har købt disse samt et par julegaver hvor jeg har sparet min. 50% på dem alle…

Man kan være gratis medlem i 14 dage og ellers koster det ikke meget pr. måned. Så hvis man nu er en rigtig læsehest og køber mange bøger er der gode penge at spare!

Blot et lille sparetip her i den til tider dyre juletid 🙂

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

9 kommentarer

  • Pia

    Vi har også Thereses bog herhjemme. Man bliver i så dejligt et julehumør og ville næsten selv ønske, at man boede på en selvforsynende gård 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Valdemarsro er et hit herhjemme! Der bliver simpelthen bare kredset så meget for maden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der bliver også sværget til Valdemarsro herhjemme! Og det bedste er, at børnene kan være med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har en gammel bedstemor på 80 der ELSKER Bonderøven, kunne man give hende bogen eller er den mere til børnefamilier?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Det synes jeg godt du kan. Den henvender sig ikke kun til børnefamilier. Det er en hyggelig bog. Der er kreative ting i som man selv kan lave – det ved jeg ikke hvor meget hun er til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Super, så skal hun da have den. Hun laver ikke så meget selv, men hun syntes det er hyggeligt at læse om i hendes ugeblade, så det skal nok være et hit

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bObles - nu i grå!