Vitrineskab

En krop i krise

imageMens du læser dette trisser jeg rundt ude på CIFF og trækker maven ind mens de voksende lår camoufleres i en lang strik. Ærligt havde jeg mest lyst til at blive hjemme – min krop er eksploderet den sidste uge og det påvirker mig ekstremt psykisk.

Som overskriften lyder og som du nok kan fornemme, så kommer her en lille trist klagesang fra den trætte svulmende krop – så hvis du ikke orker at høre på brok/frustrationer  så spring indlægget over og kom igen en anden dag 🙂

Sagen er, at jeg her 1,5 måned efter den sidste og 3. operation er slået fuldstændig tilbage from scratch. Helt tilbage til inden jeg fik POTS og jeg er simpelthen så ked af det. Min krop kan slet slet ikke finde ud af hvad der sker. Ingen bevægelse, for meget liggende på langs og lidt for meget forkert mad indenbords.

For det første var løb min krops redning – jeg lyver ikke selvom det lyder helligt – løb blev årsagen til at min POTS kom under kontrol og selv lægerne kunne se resultater. Nu må jeg ikke løbe. Hele 2015. Det går ikke. Slet ikke. Min POTS er allerede kommet igen og viser sit grimme ansigt som jeg husker så tydeligt.

For det andet gjorde løb noget godt for mig. Det var mor tid. Alenetid. Jeg nød det SÅ meget og jeg har virkelig svært ved at sidde stille normalt, hvorfor løb tog lidt af energiniveauet og gav mig det kick jeg havde brug for. Halvmarathon og marathon var mine mål og jeg gennemførte – nu er formen og drømmen om endnu et marathon lagt på is.

For det tredje, så gjorde løb noget godt for en eks-bulimiker som jeg. Efter jeg begyndte at løbe begyndte min krop at blive mere og mere veltrænet og proportioneret og for første gang i mange (!) år væmmedes jeg ikke af mit eget spejlbillede. Det er slut nu. De dumme tanker er tilbage, trangen til at (over)spise lurer i baghovedet og badevægten er igen min fjende.

7 kg er der røget på siden juleaften. 7! Det skal siges at min krop er meget hurtig til både at tabe og tage på – men jeg bliver lige overrasket hver gang. Denne gang er det bare værre fordi, at jeg efter mine operationer tabte mig lidt hver gang og så ud til at holde det. Men de sidste par uger har min krop sagt fra. Den hæver op og jeg kan ikke passe mit tøj. Ikke engang min fine sorte kjole som jeg købe i december kan jeg komme i.

Det er da ikke normalt. Hader hvad stilstand gør ved min krop. Den duer ikke til at ligge på langs – slet ikke.

Men hvad pokker gør man så når lægen har forbudt alt hårdt sport og kun tillader yoga og svømning? Tja, man giver det en chance – men det tager tid. Virkelig.

Og jeg prøver. Prøver at være positiv og åbentsindet. Men for pokker da det er svært. Især lige i dag. Øv!

Sorry for brok – måtte lige tømme hovedet.

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

12 kommentarer

  • Solveig ringstrøm

    Sender de bedste tanker til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søs

    Gå nogle gode lange ture, svøm, cykel og rør kroppen på anden måde end ved løb. Har selv løbet, diskoprolabs og nu en slidt minisk betyder at den motionsform er lagt på hylden. Men jeg har besluttet at det ikke skal få min verden til at falde sammen. Se muligheder frem for begrænsninger. manglende løb behøver ikke at betyde en krop i forfald.
    God bedring til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria, jeg kan virkelig godt forstå du synes det er hårdt. Islr fordi du så gerne vil løbe, men simpelthen ikke må 🙁
    Jeg fik slet ikke sagt farvel på CIFF i dag, men vil bare sige, at det var hyggeligt selskab.

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Regine

    Hej søde Maria-Therese
    Hvor er jeg ked af at høre du har haft det så skidt siden vi sidst sås, jeg har tænkt meget på dig og håber på god bedring..<3
    Knus Regine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Det er jeg virkelig ked af at læse.. Du skulle have haft en ekstra krammer i går!
    Du må ikke se på det som brok – det skal ud og man må have luft for sine frustrationer.
    Men alligevel positivt at du må svømme og dyrke yoga. En rigtig god yoga-instruktør kan virkelig gøre underværker. Må det være Ashtanga yoga? Det er der i hvert fald en del power i og svømning kan min søster i hvert fald skrive under på kan udøve mirakler for konditionen.

    MANGE kram og tanker herfra!

    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak Lou 🙂
      Min krop har altid været bedst til meget hård sport men jeg giver det andet en chance. Jeg er startet med blid og nærværende yoga, går så over til Yin og vil så prøve Asttanga og Hatha senere 🙂
      Jeg hader at svømme – men kaster mig ud i det 😉

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kram kram kram..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vitrineskab