Lækre ting til boligen på super sale!

En søndag med museum, bObles og storbyluft

imageimage image
image image image

imageI går søndag var vi inviteret på Designmuseum Danmark for at se den nye udstilling Barnets Århundrede som åbnede i lørdags.

Det var bObles der stod bag invitationen, da de både er repræsenteret ved et legerum med deres nye tumlemøbler (og de gode gamle kendinge) men også som en del af selve udstillingen med deres nytænkende filosofi.

Vi startede med en let morgenmad mens Bolette fra bObles bla. introducerede os til bObles tanker bag udstillingen og museumsdirektør Anne-Louise Sommer, fortalte om selve udstillingen som allerede har været meget velbesøgt og velfortjent også har fået flot anmelderost omtale i flere medier.

Efter lidt tumleri i bObles heaven, fik vi en privat rundvisning på udstillingen af Anne-Louise Sommer. Det var virkelig spændende. Gro gik med hele vejen og kiggede nysgerrigt både på spil – som jeg tydeligt husker – Brio, Kay Bojesen figurer og de mange billeder/plakater der hang. En stille stund ved tegnebordet i Peters stol blev det også til 🙂

En ting vi desværre ikke nåede, som jeg godt gad prøve, var at producere stop-motion film med Kay Bojesens træfigurer men da udstillingen løber til 30. August kan det nås endnu  🙂 Jeg vil helt sikkert anbefale en tur ind og se udstillingen – der er noget for både voksne og børn og det er nu hyggeligt at tage på museum. – det skal vi altså være bedre til herhjemme!

Efter besøget mødtes Gro og jeg med Harald og farmand, som havde byttet lidt julegaver imens. På vej ned af Bredgade løb vi lige ind i soldater på vej til Amalienborg for at lave vagtskifte. Det blev vi nødt til at overvære og ungerne synes også det var ret sjovt at se. Især Gro var helt hooked på Dronningen og slottet – vi må vist derind til sommer og se nærmere på Amalienborg.

Alt i alt en perfekt søndag og det var skønt at få lidt stortbyluft i næseboerene synes mor og far 😉

Vi sluttede dagen af med lidt kager af den nemme og usunde slags – det er jo kun søndag en gang om ugen 😉

 Gro er i kjole fra Petit by Sofie Schnoor, Strømpebukser fra Popupshop, sneakers fra Hummel, Hue fra Huttelihut og jakke fra MarMar Copenhagen.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre ting til boligen på super sale!