Kærlighed, weekendhygge og hotdogs

I går søndag havde manden min og jeg kysset på hinanden i 16 år. Næsten halvdelen af mit liv har vi tilbragt sammen og det er helt fantastisk.

Vi mødte hinanden i gymnasiet. Han gik i 3. g og jeg var putte – altså 1. g’er. Min mand i fløjlsbukser og Dr. Martin støvler og jeg i lidt for stramme Wrangler bootcut jeans, plateaustøvler og alt for lang dunjakke (blotterjakken som min mand kalder den)

Vi havde samfundsfag sammen. Han den kloge, som vidste alt og elskede at debattere og mig – hende der dårligt nok vidste hvad samfundsfag gik ud på og som krøb ned under bordet når jeg blev spurgt og tro mig, det blev jeg altid! Jeg troede han sad og kiggede på min sidemakker blind som jeg er, men jeg blev klogere og heldigvis for det.

Jeg elsker at vi har mødt hinanden så tidligt. Ikke nok med at vi har en historie sammen – men de sidste mange års kærlighed byder på mange sjove minder og ikke mindst billeder 😉

Vi kender hinanden ud og ind, vi har været med i hinandens udvikling  og rejsen ind det voksne liv har vi taget hånd i hånd. Sammen er vi gode, gode for hinanden – sammen er vi stærkest. Vi kan klare alt sammen, det ved vi nu – der har været bump på vejen, udfordringer og sygdom men det har kun gjort os stærkere. Kærligheden til hinanden, kærligheden til vores børn – den kærlighed gør vores lille familie utrolig stærk og det er en dejlig følelse – den bedste!

Nu var det ikke meningen at indlægget skulle blive for sukkersødt og klistret som den mest lyserøde candyfloss i Tivoli, men jeg synes at kærligheden er værd at fejre. Uden kærligheden hvor er vi så? Jeg vil i hvertfald ikke undvære den for noget.

Vi har nydt weekenden i tosomheden – børnene har været på landet hos mormor og morfar. Vi har brugt weekenden på hygge, god mad og afslapning – både herhjemme og så en tur på Hornbækhus.

I går søndag fejrede vi at ungerne kom hjem igen med hjemmelavede hotdogs i luksusudgaven – deraf billedet. Mmm det var godt! Det kan anbefales.