Forår = løbehjul

Me time i smukke omgivelser

IMG_20150318_144504

I torsdags stod den på forkælelse på højt plan. Mortid, metime, selvforkælelse – kært barn har mange navne. Summa summarum: en dejlig eftermiddag/aften fyldt med spa, tapas, lækkerier, drinks og Netflix. Alt sammen i selskab med søde bloggerkollegaer i smukke smukke omgivelser på Kurthotel Skodsborg.

Anledningen var Netflix’s nye serie Unbreakeble Kimmy Schmidt, som netop nu kan streames. I den anledning synes Netflix at der skulle være fokus på os travle mødre som i en hektisk hverdag med job, børn, mænd og huslige pligter, oftest nedprioriterer os selv. Sådan er det i hvertfald herhjemme – selvom jeg oftest tænker indeni :husk nu dig selv, slap nu af, læg nu den neglelak, læs det magasin og spis nu den choklade uden at dele. Det sidste sker altid  – de første punkter halter. Derfor var jeg heller ikke et splitsekund om at takke ja tak til ME TIME.

Lykken var da også at synke sammen i loungen i den bløde badekåbe med tilhørende badefutter, for derefter at kravle op på briksen for at få en skøn ansigtsbehandling så poserne under øjnene og rynkerne syntes bare en anelse mindre ;o)

Inden den stod på tapas og bobler mens vi skulle se et afsnit af Unbreakeble Kimmy Schmidt, nåede vi en tur i spaafdelingen. Dampbad, sauna og en tur i udendørsboblebadet – ahhhh!

Med munden fuld af lækkerier og store skumfingre på skødet sank vi sammen i de dertil indrettede sofaer for at se serien. Den er virkelig sjov! Jeg morede mig meget og nød at se en serie hvor hjernen kunne slappe af og bare nyde et godt grin. Med alle de fantastiske serier der findes på Netflix, som kræver at man følger med og sætter tankerne igang  var det rart engang i mellem at skulle se noget sjovt og ligetil.

Kort fortalt handler serien om den unge kvinde Kimmy, der efter 15 år bliver reddet ud af kløerne på en skør underjordisk dommedagskult (hvilket der er mange sjove klip af) Hun forsøger herefter at skabe sig et nyt liv i New York, hvilket giver mange udfordringer når hun hverken ved hvad google eller en mobiltelefon er ;o)

Skuespillerne leverer virkelig gode præstationer og jeg vil klart anbefale jer at se serien. Sjov, anderledes og en god undskyldning for at flade ud på sofaen en gang i mellem – jeg glæder mig i hvertfald til at se mere!

Tak til Netflix for en dejlig aften!

IMG_20150312_165250 IMG_20150318_143242 IMG_20150318_143405-1IMG_20150313_093823-1

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forår = løbehjul