Mere haveliv og højbede på vej

Uheldig er mit mellemnavn!

image(Ja jeg trænger til en pedicure)

Som overskriften lyder så er jeg bare pi… uheldig! Jeg har altid været lidt af en ulykkesfugl. Klodset –  som i typen der går ind i lygtepæle, snubler over sine egne fødder og spilder ned af sig selv. Jeg kunne blive ved 😉

Rent helbredsmæssigt troede jeg ligesom jeg havde taget min tørn set i lyset af operationerne –  men nææææ nej! Nu ligger jeg her. Med en forstuvet fod, som gør ondt som bare fanden og er hævet som om det er en ikke-koldhævet bolledej glemt på køkkenbordet!

Grunden til klumpfoden er såmænd bare at jeg løb mig en lille tur i går. Som jeg skrev om her, så prøver jeg at starte op så småt igen trods lægens hårde dom – om det så er straffen for dét ved jeg ikke. Men jeg vred i hvertfald om på foden og det gjorde pænt ondt. Normalt kan man som løber godt lave lidt småtvist i anklerne men det her var værre. Jeg humpede hjem og forsøgte at holde den i ro – men som den hausfrau jeg er, skulle der både handles ind og hentes unger på cykel. Av. Tænkte at det gik i sig selv, men efter en søvnløs nat med en konstant dunkende fod og nu med en størrelse som om den er blevet klemt i døren 100 gange, tog vi på skadestuen.

Dommen: klumpfoden er forstuvet og den skal holdes i ro helst i højere position end vandret. Super! Lige det jeg har tid til med en kæmpe opgave på studiet, som vi skulle have styr på inden påskeferien næste uge, en masse haveplaner som i hørte om i aftes og en hyggelig påskeferie med familien.

Arghh com on!

Nå men i ved hvor i kan finde mig – godt der udkommer nyt ALT for damerne i dag (hvis manden altså gider købe det ;))

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

2 kommentarer

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere haveliv og højbede på vej