Drømmen om en kærlighedsferie…

…lever stadig. Bare manden og jeg. Væk hjemmefra – væk fra hverdag, vasketøj, unger, snot og sure pligter.

Vi trænger virkelig. Som i virkelig – de sidste 9 måneder har budt på lidt af hvert og min stakkels mand har set sin (elskede ;)) kone i smerter alt for meget, været lidt for nervøs, fået lidt flere grå hår og har klaret både job, unger og en syg kone til den store guldmedalje. Men det har holdt hårdt. Jeg forstår sgu godt hvis han er lidt træt af mig engang i mellem… Eller ikke træt på den måde selvfølgelig, men træt forstået således at hvornår fa…. stopper det igen?! Lyset for enden af tunellen lod vente på sig og vi havde det alle svært.

Nu er lyset at fornemme forude og jeg har 7-9-13 ikke haft tegn på sygdom (af den kaliber) siden jul. Helt rask bliver jeg nok aldrig som han siger – men lige nu stiller vi os fint til takke med dette 😉

Men hvor jeg synes at vi fortjener en lille ferie. Bare en forlænget weekend i hvertfald – SU venligt vel at mærke. Selvom vi måske burde tage en Charter med begge unger (hvilket jeg også drømmer om) så tror jeg vi skal prioritere at komme lidt væk blot os to. Se hinanden dybt i øjnene, kysset lidt mere, drukket lidt for meget vin og snakket sammen uden at ørerne blafrer på vores store unger…