En pinse fyldt med blomster, havenørderi og hygge

Fårup Sommerland here we come!

imageOm under to uger skal hele familien på tur. Det er faktisk første gang at vi alle fire sådan rigtigt skal på tur med overnatning  og det hele. Bare os. Helt alene uden mormor/morfar, farmor/farfar, moster eller uden en af ungerne.

Alene og alene – det er ikke helt sandt – for vi skal faktisk være sammen med en masse søde bloggere og deres familier. Nogle af pigerne har jeg set før, andre slet ikke. Jeg glæder mig meget til både at få hilst på dem alle men især til at komme lidt væk fra det hele. Tiltrængt familiehygge uden at der liiige er et eller andet vi skal lave herhjemme.

Jeg har aldrig været i Fårup Sommerland før, men har altid drømt om det. Flere af vores venner har været der og siger det er vildt fedt! Ungerne glæder sig ustyrligt til det hele – Harald især til vandlandet  (så kom nu sommer) og Kim er ligeså panisk for mødet med mine blogkollegaer, som jeg er for mødet med vandlandet i bikini 😉

De to nye vilde vandrutsjebaner Vandkanonen og Vandfaldet bliver indviet samme dag som vi ankommer og lur mig om jeg ikke har en barnlig sjæl af en mand som hopper i dem!

Men et er sikkert og det er at det bliver en super fed weekend med vores dejlige unger i forreste række. De fortjener det 🙂

imagePssst! Hvis i vil se undertegnede svømme om kap med ungerne i aquaparken kan i følge med på Instagram under #blogevent_fårup2015

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

4 kommentarer

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En pinse fyldt med blomster, havenørderi og hygge