All I want...

Forlænget weekend med mit mindste guld ♡

imageVi har sendt storebror på landet hos mormor og morfar og rykket tøsernes dyner ind i Haralds store seng – for nu er der dømt hygge!

4 dage hvor Gro er i fokus – glæder mig til at få hende helt ind under huden og bare nyde hende for fulde blus! Jeg elsker at have ungerne for sig selv engang i mellem, så man rigtig møder dem der hvor de er og laver lige præcis det de har lyst til. Oftest ingenting – bare det at være sammen og at have mor og far helt for sig selv er nok.

I går havde far og Gro størstedelen af dagen alene da jeg skulle på barselsbesøg hos min veninde. Elsker at se på babyer og det var et dejligt gensyn med min veninde med hygge, sludder og jordbærkage 🙂

De næste par dage skal vi bare stornyde. Tulle lidt rundt i haven, spille hendes yndlingsspil, blande slik, bage kage, se film og rigtig hygge. Vi skal også en tur forbi Føtex – ikke efter kort, dem er vi pænt ligeglade med, men Gro har kastet sin kærlighed på en af de store pap klovnefisk der hænger som udsmykning… Så jeg håber at jeg kan få lov til at købe en til hende… Ikke at den passer ind i hendes pastelfarvede univers – men hvad gør man ikke 😉

Prioriterer i også at have alenetid med jeres børn hver for sig – hvis det er muligt?

Rigtig god weekend til jer 🙂

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

All I want...