Personlig sejr

Løbetøj fra Sofie Schnoor – købt hos Minmorsbutik.dk

I dag løb jeg 6 km. Uden at stoppe. Uden at hive efter vejret. Uden at få ondt. Jeg er SÅ glad!

Inden nogle af jer måske tænker; så slap dog af – det er jo ingenting – så vil jeg lige til mit forsvar sige at der rent faktisk er en grund til at jeg klapper i hænderne.

Nogle af jer husker måske mine skriverier her og her om operationerne og lægens dom med ingen løb/hård motion i 2015. En dom jeg besluttede tidligere på året at fælde, da min POTS begyndte at vende retur netop pga. af manglende på samme.

Jeg har de sidste måneder løbet ca. 3-4 km MEGET langsomt, med pauser og sidestik konstant. Siden jeg gik på sommerferie, har jeg trappet lidt op således at jeg løber lidt oftere så formen bliver lidt forbedret og for at teste kroppen lidt mere og se hvor jeg står henne. Det har givet pote og jeg har det nu meget bedre. Både min krop har fået det bedre og jeg begynder at tro på at den nok skal blive sig selv igen. Men også min POTS bliver holdt nede og det er hele pointen med at gøre det modsatte af hvad lægen sagde. Alt med måde og jeg tager virkelig hensyn og lytter til min krop.

I dag løb jeg så 6 km. Jeg er så pisse stolt! Jeg føler at jeg nu er på rette spor og det er SÅ rart endelig efter mere end 1/2 års kamp at føle at det går lidt i den rigtige retning!

Det blev fejret med skumfiduser i stor stil 🙂