Sensommerhaven

Glimmer og læder

IMG_7771

Jeg har kastet mig ud i noget grænseoverskridende – nemlig et par skindbukser! Jeg har altid ønsket mig et par, men mine fyldige lårbasser og lægge har forhindret mig i at tage skridtet. Men jo ældre man bliver, desto mere opgivende bliver man om at indfinde sin ønskekrop, så jeg tænkte at hvorfor ikke bare kaste sig ud i det?! Livet er da også for kort til at gå og drømme om noget så småt som et par læderbukser – der burde nok være større ting på programmet man sukker efter 😉

Mens jeg drømte om at iklæde skankerne læder og forhåbentlig ikke lave en Ross – kan i huske det afsnit af FRIENDS med læderbukser, sved og talkum? Jeg ELSKER det – men det sad også lidt i baghovedet og lurede – dumpede de famøse læderbukser pludselig ned i postkassen!

Søde Marianne fra butik Merci, som jeg af og til laver et samarbejde med, synes at jeg fortjente dem! Det skal lige siges at hun på ingen måde har bedt om at det blev nævnt at de var en forærring, men jeg synes simpelthen at hun fortjener den credit. Hun er et meget varmt menneske og jeg blev utrolig rørt og glad. En dejlig ting her midt i sygdomshelvedet!

Bukserne er fra Selected Femme og er SÅ skønne. Smørbløde og sidder som skabt! Jeg har en str. 36 på og de sidder til, men det har jeg ladet mig fortælle at de jo skal. Læder giver sig også. Bukserne står til 2500 kr-  hvilket ikke er dyrt i forhold til de andre bukser jeg har set på gennem tiderne. Så hvis du også drømmer om et par skindbukser, kan disse altså virkelig anbefales.

Jeg fik Harald til at tage et par billeder sidste uge, dog helt neutral som jeg jo næsten altid ser ud. Det er svært at se hvor pæne bukserne egentlig er på billederne, men selv Kim synes at de var lækre og at jeg så godt ud.

På billedet har jeg en skjorte fra Rosemunde på. Det var kærlighed ved første blik og den måtte bare hjem i mit skab. Den glimter så smukt i virkeligheden og kommer slet ikke til sin ret på billedet. Den kommer jeg til at have på til mange af julens sammenkomster spår jeg og jeg har allerede fået mange komplimenter for den.

Jeg har desværre ikke et outfitbillede fra i lørdags, hvor vi var til sølvbryllup. Jeg mandede mig op og tog med selvom jeg stadig ikke er helt frisk. Bare lige at komme lidt ud blandt mennesker igen var dejligt, men også meget hårdt når man hele tiden er svimmel. Men jeg holdt ud og nød virkelig at have andet end joggintøj på 😉 Jeg vil prøve at være bedre til at få taget outfit billeder når vi er ude da i er en del der efterspørger det, men jeg har en mand der ikke gider den slags pjat 😉 Så det er altid Harald der tager et billede herhjemme når jeg prøver om tøjet om det også går an – og det er altså altid med uglet hår, uden makeup og  bare inde i stuen 😉image
rosemund-blouse-6191-skjorte-2

Produktbillede af skjorten. Der kan man bedre se dens fine glød 🙂

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sensommerhaven