Bikiniklar om 3 uger?

Husjubilæum, tvivl og storbydrømme

11326190_100263290331237_2047050213_nI morgen den 1. oktober er det 2 år siden at vi fik nøglerne til vores nye hus. Tiden er meget klicheagtigt fløjet afsted og jeg forstår slet ikke at jeg stadig sidder her i sofaen uden billeder på væggene 😉 Tiden må gå ufatteligt hurtigt her i provinsen!

Faktum er at vi endnu ikke er kommet helt på plads. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Eller jo det gør jeg nok inderst inde. Den lidt triste grund jeg kan komme på, er at vi aldrig rigtigt er faldet til. Endnu.

Da vi endelig fik nøglerne til huset (byggeriet var forsinket en månedstid), var vi så mættet af den kamp der havde været med byggeriet, at glæden ved huset ligesom var væk. Forstå mig ret, selvfølgelig er vi glade for huset, ellers ville vi da også være nogle skarn – men med fare for at lyde alt for forkælet, så tog det lidt triste byggeri simpelthen glæden fra indflytningen og vi er aldrig rigtig kommet op i gear igen.

Vi har lagt meget vægt på det udendørs og har lavet det hele selv fra bunden med hjælp fra svigerfamilien. Det var noget vi selv kunne styre og det var dejligt. Kræfterne rakte ligesom kun til det, samtidig med at vi kæmpede med at få gjort manglerne færdige fra overtagelsen af huset færdig og nu står vi så her i dag.

Kort efter at vi flyttede ind, blev jeg kontaktet af dygtige Mette Helena fra Retrovilla. Hun ville gerne lave en boligreportage over huset efter at havde fulgt med på sidelinen på Instagram. Vildt fedt og jeg blev meget glad og stolt. Men da jeg sendte lidt flere billeder end dem hun kunne se på Instagram, synes hun at her var for tomt og klinisk. Det vil jeg i dag give hende fuldstændig ret i. Og det er her stadig. Jeg har haft svært ved at indrette huset, bringe personligheden samt hyggen ind, som vi ellers havde i vores gamle dejlige hus.

Jeg er ved at kaste håndklædet i ringen, men jeg håber at de næste kolde måneder giver tid og ro til at komme på gode ideer og ikke mindst lysten dertil. Jeg plejer nu ikke at have problemer med den slags, men jeg er ligesom bare gået kold i huset synes jeg. Vi har sågar snakket om, om vi skulle sælge det for at flytte ind i en lejlighed i byen –  men det kommer dog ikke på tale lige nu af hensyn til ungerne selvom det trækker af og til. Tror bare at vi begge to er så mættet ovenpå byggeriet, at glæden ved huset har svært ved at indfinde sig sådan rigtigt. Det er jo et virkelig dejligt hus hvor vi selv har planlagt og valgt alt i det.

Gnisten skal nok komme – det håber vi. Jeg savner nemlig at have en hyggelig base som jeg føler mig hjemme i.

Et hjem.

Andre der har oplevet den slags efter at de endelig flyttede ind i drømmehuset/lejligheden?

Tak fordi du læste med ♡

Vil du have seneste nyt fra Mamamaruska, så tryk på følgende ikoner 

bloglovinfacebook-logo_318-49940instagram-social-network-logo-of-photo-camera_318-64651.png

   

4 kommentarer

  • Pernille

    ja!! Jeg har det på samme måde her i lejligheden. Både ude og inde. Andre synes dog det ER mig og at her er rart og hyggeligt og kreativt. Jeg føler tio gengæld jeg mangler den røde tråd som binder nogle af de gode ting sammen, og modet til at fjerne det der ikke passer. Gnisten til at gøre det helt ordentlig mangler – nå ja, og det gør handymanen også I øvrigt er det også to år siden vi flyttede ind – den 10/10.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Godt at høre! 😉
      Åh det er skisme svært altså! Jeg savner virkelig også den røde tråd og det er svært at få taget de rigtige beslutninger! For har man også modet til det?
      Haha, ja en handyman er aldrig dårlig at have i gemmerne 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Petersen

    Nogen gange, tror jeg det handler om at drømmebil virkelighed ka være svære at forene.
    For mit eget vedkommende kan jeg sige vi købte, hvad vi troede var drømme huset, for ti år siden!

    Lige som du og din familie kæmper vi med sygdom og i fælge der af div. Begrænsninger i dagligdagen. Det er hårdt med to børn, parforhold, indretning og opretholdning af et h j e m, en base og oase hvor der er tid til optankning af flade batterier… MEN, når den base så ikke bare er der og vedligeholder dig selv så drukner man ligesom lidt i den eller som du skriver “går kold”!
    Vi mennesker kan håndterer en del ting, men pludselig lukker vi ned, vi lukker ned for noget vi ellers synes vældig godt om og noget hvor vi måske i bund og grund er kanon dygtige til det, simpelthen fordi vi kæmper med at holde os oven vande på alle andre fronter..
    Yder mere – for mit vedkommende – i hvet fald, så handler det også om min vilde ubeslutsomhed.. Jeg synes der er SÅ mange fede boligindretningsting dom bare er must haves, men omvendt så ved jeg ik lige om den ska være – her eller der – oppe eller nede OG vil jeg virkelig ødelægge væggen der, HVIS nu jeg fortryder senere..!!

    Håber for dig og jer alle at i falder godt til, måske ik lige i morgen for processen ka være lang, men om nogen tid. Måske når der falder lidt indre ro på dig selv ven så kommer resten måske som et trylleslag – helt af sig selv.

    Sidst men ik mindst så synes jeg ik du/I er et skarn fordi i siger at dræmmehuset måske ik lige var drømmehuset alligevel. Jeg dynes faktisk det er ok at I har mærket efter, prøver at få det til at virke for jer eller tager tyren ved hornene og siger “det var ik det vi drømte om, nu sælger vi” hvis set er det der ka skabe ro og balance for jer som familie.

    Go vind frem over.. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria-Therese

      Tusind tak for din kommentar 🙂
      Det lyder som om at vi gennemgår meget af det samme og har de samme problemstillinger. Ubeslutsomhed, som du skriver er en stor faktor herhjemme – for man borer altså ikke bare lige 7 huller i en væg fordi et pludseligt opstået behov om en billedvæg kunne være fed, for så et par måneder efter at fortryde… Vi gør i hvertfald ikke. Min mand ville korse sig!

      Jeg tror også, som du skriver at i gør, at vi kæmper med at holde hele skuden ovenvande. Når man så har klaret det, så er der altså ikke så mange kræfter til så meget andet. En kommentar jeg fik på IG i aftes, var om mon ikke følelsen til huset havde noget at gøre om mit helbred. Det havde hun ret i. For jo, huset har lige siden vi flyttede ind dannet rammen om sygdom, frygt og tårer, hvorfor det måske er klart at jeg ikke forbinder det med noget postivt?

      Jeg håber at skuden vender – også for jer, så man kan få ro i sindet og få skabt en god balance 🙂

      Igen tak for din kommentar og kram i din retning.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bikiniklar om 3 uger?