Impulsivt sofakøb og fed lampe på budget

Nem og lækker Foccacia

imageLørdag lå jeg hjemme på sofaen og plejede min POTS mens ungerne og farmand, var draget i Tivoli med farmor og farfar for at køre karrusellerne i sænk og spise store is 😉

Da vores søde postdame dukkede op med en kasse mel under armen (PR-gave), besluttede jeg mig for at prøve at bage lidt – bare for at være lidt mig selv igen 🙂 Vi bager super meget herhjemme og begrebet bageglæde er ungerne nærmest født med!

Nuvel, så var det noget skønt specialmel fra Finax hun havde med og jeg fik et pludseligt opstået behov for en god Foccacia! Da jeg postede billedet på Instagram, spurgte flere efter opskiften så den kommer her:

Giver 1 brød:

25 g gær

7 dl vand

1000 g Finax Tipo 00 mel

3 tsk god flagesalt

Pynt: 1 dl god olivenolie, flagesalt, frisk rosmarin (evt oliven/tomater)

How to:

Opløs gæren i det kolde vand og tilsæt derefter mel og salt. Ælt dejen i ca. 10 min på røremaskine. Lad dejen hæve 1-2 timer i køleskab – helst natten over for mere smag (det gjorde jeg).

Kom bagepapir i en bradepande/ildfastfad og smør med ca 1 dl olivenolie. Fyld dejen heri og tryk den ud til kanterne med fingrene. (kom lidt olie på fingrene, så er det nemmere). Tryk små huller i dejen og dryp lidt olivenolie henover dejen samt strø flagesalt på. Fordel frisk rosmarin og evt oliven eller tomater alt efter ønske.

Lad dejen hæve en halv times tid og bag den ved 200 grader midt i ovnen i ca. 30 min.

Den var super lækker og ikke fedtet på nogen måde. Jeg lavede den blot med rosmarin, da det var det jeg havde lyst til  – men med tomater eller oliven på er den sikkert også super lækker!

 

 

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Impulsivt sofakøb og fed lampe på budget