Kære julemand...

Glædelig jul

imageRigtig glædelig jul til jer – bedre sent end aldrig ik’? 😉

Jeg beklager stilheden herinde – men ærligt, så har jeg simpelthen været så træt, doven og ikke særlig inspirerende siden jeg afleverede eksamensopgave d. 18. December. Så både for min og jeres skyld, har jeg valgt at holde mig fra bloggen indtil jeg havde noget på hjertet igen. Jeg har brugt de sidste små 14 dage på at komme ned i gear, finde julestemningen og hygget med mine aller kæreste. Jeg nåede jo det hele alligevel. Julegaver, julebag, julepynt, julerengøring og julehygge med både en god veninde, manden og tilsidst familien her i juledagene.

Ungerne var så heldige at være på juleferie hos mormor og morfar ugen op til jul – så de har stornydt det med nogle som havde tiden til det. Det værdsætter vi meget at der var mulighed for <3

I år skulle vi holde julen herhjemme og jeg nød at skulle dække julebord igen. Som så mange andre, går juleaften på skift og i år var det så min side af familien vi skulle byde velkommen.

Menuen stod på både kalkun, and og flæskesteg efterfulgt af ris a la mande naturligvis. Jeg ELSKER kalkun – og i år var det en rigtig Mr. Bean kalkun min gudmor havde lavet til os.

Det var en skøn juleaften med plads til både voksne og børn – afslappet og ukompliceret på en dejlig julet måde. 1. Juledag stod på rester, spil og gåtur langs vandet inden mormor og morfar og moster, onkel og lille Emilie kyssede farvel og efterlod os fire tilbage i sofaen med film, guf og hygge til den store guldmedalje. Elsker 1. Juledag – en dag hvor stikket bliver hevet ud og nattøj som påklædning er implicit hele dagen!

2. Juledag pakkede vi bilen og kørte til farmor og farfar på landet hvor den stod på klassisk julefrokost i selskab med onkel, tante og baby Victor. Pakkeleg, spil og farmors frikadeller – så er vi kørende 😉

For første gang i mange år har vi alle fire fri HELE julen, så de næste dage skal stå på meget mere hygge, leg, udsalg og nedtagning af julepynt inden vi skriver 2016.

Det var planen at lave en lille udsalgsguide til jer – men det nåede jeg aldrig – især ikke når butikkerne starter udslag allerede d. 27! (Frækt i mine øjne) men måske jeg finder lidt udsalg frem til jer alligevel hvis tiden er til det 🙂

Jeg håber at i alle har haft en dejlig jul, hvad enten det har været ude eller hjemme –  sammen med dem i har kær eller alene <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære julemand...