Harald og Gro – hvorfor de navne?

Total copycat efter de dygtige damer Jeanett og Michala fik jeg en ustyrlig trang til også at lave et lille indlæg om ungernes navne. Vi er virkelig blevet spurgt meget ind til dem i årenes løb, hvorfor det egentlig vil være både oplagt og hyggeligt at skrive lidt om det.

Sagen er, at da jeg (synes altså at vi lyder forkert – det var MIG der havde ham i maven)  ventede Harald boede vi på Nørrebronx – kun et stenkast fra Assistens Kirkegården. Vi elskede at gå lange ture rundt derinde – lidt park-agtig og skønt med lidt grønt som baghave. Ofte startede vi i den ene ende og gik så mod udgangen i den anden.

Mens vi gik rundt der kiggede vi på de forskellige gamle gravsteder og det var inspirerende at læse på diverse gravsten – navnene, titlerne og udsmykningen. Det satte tanker igang og man opfandt sin egen lille historie om personen der lå underneden. Gravstenene var den perfekte inspiration til navnet på vores kommende babydreng og en dag gik vi forbi en sten hvorpå der stod Harald. Vi blev begge hurtigt enige om at det var det perfekte navn til vores kommende søn – og som sagt så gjort.

Vores familie og venner skulle lige sluge det. De synes det lød som om vi skulle have en gammel mand 😉 og at det var et meget specielt navn. De har ret – det er et anderledes navn – men vi elsker det! Ingen andre i hverken børnehave eller skole har heddet Harald og navnet passer så fint til ham. Han kunne ikke hedde andet. Det skal dog lige siges at han også hedder Vitus. Som mellemnavn. Jeg synes det er sådan et smukt navn og selvom det også er et ældre navn, så har det en mere moderne klang. Så kan han selv bestemme senere hen om han vil bruge det fremfor Harald engang i mellem.

Da vi fik at vide at vi skulle have en pige anden gang jeg var gravid, var sagen straks værre. Vi havde fundet så mange fine drengenavne på kirkegården men ingen pigenavne lå ligesom på tungen. Ingen vi kunne blive enige om i hvertfald 😉 Jeg ville rigtig gerne have enten Hannah eller Ingrid men dem nedlagde Kim veto imod. Det skulle være noget der passede til Harald og samtidig var lidt specielt. Gerne et navn som ikke alle andre hed.

Først sidst i graviditeten – eller lige inden jeg blev indlagt alt for tidligt – kom vi på navnet Gro. Pludselig en dag da jeg sad med min store vom og shoppede pigetøj på Trendsales kom jeg på Gro og udbrød det med det samme i plenum. Det blev købt! Vi synes begge at det var helt perfekt til vores lille pige og det passer rigtig godt til hende den dag i dag. Ligesom sin storebror skulle hun have et mellemnavn og der ville Kim så gerne have Malou. Jeg selv var ikke så hooked på det (hørte kun Malou Stella fra De unge Mødre) Men han fik lov til at bestemme – det skal de mænd jo engang i mellem 😉 Således blev hun til Gro Malou – eller balou som hun længe troede at hun hed  😉

Vi er ret glade for valget af deres navne. Det gør dem til lige præcis dem de er og jeg synes at de passer rigtig godt til dem hver især og så klinger de også godt sammen. Indtil videre har de begge sluppet for at skulle have deres efternavn bag sig i børnehave eller klassen. Der findes SÅ mange med samme navne nede i skolen og jeg har svært ved at holde styr på om det er Lærke C. F eller en helt tredje Gro skal have med hjem 😉

Vi har dog mødt en del fordomme og undren over navnevalgne. “Er i Nordmænd” eller “ej de er jo ikke gamle mennesker” samt “ går i op i nordisk mytologi?” Lidt sjovt er det at folk tit har troet at Harald og Gro var de voksne her på adressen mens Kim og Maria var ungerne 😉

Men vi er ligeglade – for os er de helt perfekte ♡

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.