Til kamp mod appelsinhuden

Smuk ny kollektion fra Danefæ

REKLAME

IMG_5775

Et mærke som jeg måske har forsømt lidt her på bloggen er Danefæ. I mange år har ungerne båret de velkendte striber og vikinger derfra og gør det stadig. Jeg har altid elsket deres kvalitet, farverige univers og design. De senere år er jeg dog gået lidt mere over til pastelfarverne (er moderen her der blev farveforskrækket) Men jeg bruger stadig deres undertøj, hoodies og sweatpants. Det kan vi ikke undvære  – ligesom deres overtøj er fantastisk og fast inventar i min garderobe.

Jeg har nemlig selv også haft et godt øje til brandet og har ALTID haft en regnjakke fra Danefæ. Lige fra de gode klassiske striber helt tilbage fra start til de mere enkle design som de fører nu. Regnjakker, midseason, softshell og vinterjakker – jo jeg har dem alle og jeg elsker dem! De er perfekte til en aktiv hverdag på cykel og de holder til det hele!

Grunden til at jeg vil give Danefæ lidt opmærksomhed nu er, at de har lanceret en helt ny side kun til kvinder – så fremover vil dame og børn altså være splittet op. Den nye side finder du HER, hvor du kan se deres lookbook over den nye SS16 kollektion som allerede sælger godt! Så hvis du finder noget du kan lide, så skal du ikke vente for længe.

Jeg selv har bestilt en ny regnjakke fra den nye kollektion (eller den har jeg faktisk været heldig at få forærende af Danefæ), den sorte t-shirt som er på colagen samt nederdelen med guldlynlåsen. Jeg har en rigtig gammel nederdel i gemmerne som er en af mine absolut yndlings og denne er bare udgaven smallere. (den anden laves faktisk stadig og findes HER dog en anden farve)

Af regnjakker har jeg valgt modellen der hedder Klara  –  jeg kunne godt tænke mig en klassisk regnjakke i denne omgang og den er virkelig skøn! Let i designet, sidder godt og feminin i snit – vigtige ting for mig. Jeg smider et billede af den på Instagram i løbet af dagen – det er jo også lige tid til regnvejr sådan som det øser ned her til morgen…

Øverst på ønskelisten står denne fine kjole, som jeg bare ved jeg kommer til at bo i til sommer med klip klappere til 😉

Indlægget er ikke lavet sammen med Danefæ, men da jeg afholder en lille konkurrence på Instagram i samarbejde med Danefæ de næste dage vil jeg for en god ordensskyld nævne her på bloggen at jeg har fået sponsoreret regnjakken. Ord, holdninger og lysten til dette indlæg er helt mine egne!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til kamp mod appelsinhuden