Stine Goya crush ♡

Breakfast

IMG_7243

I forbindelse med at jeg er påbegyndt mit tænk-nu-på-dig-selv-Maria år, er morgenmad en af de ting jeg har indført. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i dagens første måltid. Jeg har ikke den store appetit på det tidspunkt og jeg har for mange år siden læst et sted, at det er sundt at faste indtil frokost (jeg er så blevet klogere – og ikke slankere)

Selvom jeg gerne ville at vores morgener blev tilbragt i samlet flok, så er det altså lettere sagt end gjort. Jeg synes at der er mange ting som skal gå op i en højere endhed for at nå ud af døre til tiden – og jeg magter simpelthen ikke at stå tidligere op end jeg allerede gør!

Ungerne får naturligvis morgenmad, men vi sidder ikke alle fire ned og spiser den sammen. Desværre. Jeg har lang transport, hvilket er en kæmpe tidsrøver i morgenidyllen. Jeg smører madpakker i morgenkåbe mens ungerne spiser og kim er på badeværelset. Mens ungerne så tager tøj på, suser jeg så på badeværelset. Jeg går aldrig i bad om morgen – det bliver for presset. Det er lidt samlebåndsarbejde, men det er bare blevet en fast rytme efter at jeg ikke går hjemme længere og det fungerer.

Tilbage til morgenmaden. MIN morgenmad.

Efter jeg satte mig for at skulle leve lidt mere sundt og forsøge at smide de 5-6 kg, der har sneget sig på i slutningen af 2015, besluttede jeg at spise morgenmad. I januar måned havde jeg nemlig eksamen og derfor studiefri, hvorfor jeg havde god tid til at lave en masse lækkert, når jeg fik appetitten tilbage, et par timer efter jeg var vågnet. Da hverdagen igen viste sit (grimme) ansigt, måtte jeg finde på et alternativ. Jeg er blevet ret glad for skyr – især hvis det blandes op med lidt lækre ting og får noget smag. Jeg laver en blanding af chiafrø og kokosmælk (chia-pudding) som jeg tager en skefuld af ned i min skyr. Tilsætter lidt frosne bær af forskellig art (ja man burde nok koge dem  7-9-13), en håndfuld friske bær, måske lidt mandler og evt. et stykke mørk 85% chokolade i små stykker. Portionen tages med i rygsækken og spises så under første forelæsning. Det fungerer super godt for mig og jeg kan tydeligt mærke forskel på mit humør og energiniveau de dage den er sprunget over.

Nemt, sundt og lækkert – win win 🙂

Andre der har haft/har svært ved dagens første måltid?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stine Goya crush ♡