Det helt specielle bånd

Adiós + en vinder

IMG_2259Badedragten er pakket, skjorterne strøget og stiletterne gjort klar. I dag kysser vi ungerne farvel og sætter kursen mod Barcelona  – bare Kim og jeg. Som jeg tidligere har nævnt skal Kim på konference og han var så flink at invitere mig med 😉 Selvom jeg ikke har fri fra studiet har jeg tilladt mig at hive to dage ud af kalenderen for det er altså ikke hver dag at vi skal ud og rejse – og så kan jeg arbejde lidt hernede fra mens Kim er optaget.

Jeg glæder mig helt vildt og vejrudsigten lover sol og lune temperaturer. Jeg ser frem til sol, kys og lækker mad – alt sammen med den dejligste mand af dem alle.

Vi har kort været i Barcelona (1 dag) før i år 2000 (lige efter jeg blev student) og det er ret vildt at tænke på at det altså er 16 år siden – vi ser nu også meget unge ud på billedet øverst 😉 Kim har hår på hovedet og jeg er rynkefri samt udstyret med æblekinder 😉

Jeg skylder jer forresten en vinder af den skønne Dorte Kvist Startboks fra Urban Garden Company. Først tak til alle jer der deltog – det var skønt at læse jeres beretninger om hvad i ville bruge den til.

Jeg har trukket en tilfældig vinder – stort tillykke til:

Valby Lillefri Børnehave som skriver:

Vi har mange planter og meget grønt på legepladsen. Børnene er vilde med at være med til havearbejdet.

Jeg håber på at vise et par postkort fra Barcelona undervejs, men nu må vi se om tiden er til det 🙂

Adiós amigos 😉

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det helt specielle bånd