Spar 20 % på ALT

Mine favoritter til blomsterbedet & krukkerne

12523563_1543779755937751_567705047_n
En af mine søde og trofaste følgere på Instagram, spurgte mig for lidt tid siden, om jeg ikke ville lave et blogindlæg om min top 5 over blomster til staudebedet samt til krukkerne. Og det vil jeg da rigtig gerne! Jeg kunne dog ikke holde mig indenfor top 5 – men håber det går 😉

Jeg er jo som i ved lidt af en havenørd og hvis i følger med på #mamamaruskashave på Instagram kan i følge med i udviklingen af vores (relativt) nyanlagte have. Jeg når desværre ikke det maj indlæg over to do´s i haven som jeg havde på sinde – så det må i have tilgode til næste år – eller i efteråret måske.

Hvilken slags have?

Hvilke bede man skal anlægge kommer selvfølgelig an på hvilken slags havetype man er. Jeg er til de lidt romatiske haver, hvor alt står plantet tæt og lidt rodet med et væld af blomster. Jeg synes at det giver et hyggeligt udtryk og man får ret mange blomster ud af at plante på den måde – især hvis man planter således at der altid er blomster i bedet, så de forskellige sorter afløser hinanden. To ekstra plusser er at blomsterne holder lidt på hinanden når de står så tæt  – især pæoner har brug for støtte og ukrudtet holdes stort set nede da det ikke får noget lys. Win win!

Det skal dog lige siges at det kun er i mine bede at jeg kan lide det “rodede” udtryk – alt andet i vores have står snorlige – den kontrast kan jeg godt lide. Især fordi vores grund ikke er specielt stor og vi vil rigtig gerne have noget græsplæne da vi synes det danner en flot ramme om bede, terrasse, træer og køkkenhave og så skal det ikke se for rodet ud.

Hvad skal man vælge?

Man skal vælge blomster ud fra sine yndlingsfarver. Dernæst skal man se på hvad der passer til det sted man har sit bed. Sol, skygge, blæst? Så skal man vælge om man vil have et tæt bed, eller et bed der skal plejes og passes en del hele sommeren igennem. Du skal også tænke på om du har små børn der kan pille ved blomsterne, for nogle sorter er giftige. Mine unger har aldrig rørt mine bede  – for det har været mors. De har deres egne kasser og så kan de slå sig løs i højbedene i stedet.

Herunder får i mine favoritter i mit staudebed – jeg ELSKER lyserød, sart rosa, hvid og lilla nuancer og det bærer mit bed selvfølgelig præg af. Du kan jo vælge præcis dine yndlingsfarver og yndlingssorter, men her er mine forslag. Jeg blander roser sammen med andre blomster – jeg bryder mig ikke om dem stående alene – der skal ligesom være fyld omkring dem 🙂

Staudebedet

Pæoner

Min yndlings over dem alle. Pæonen! Især silkepæonerne. Jeg har også en gammel bonderose fra min mor (mange tror at det er det samme, men der er altså forskel. Min bonderose blomstrer nu – de andre kommer om 14 dage ca.)

Min yndlings er Sarah Bernhardt, som også er den klassiske – altså den du køber som stilke i supermarkederne. Den har jeg en 3-4 stykker af i bedet og derudover har jeg nogle hvide, sarte lyserøde og et par pink.

Pæoner er en staude – altså en blomst som kommer igen og igen og de vokser sig kun større og stærke. Allerede på de år vi har boet her, har mine groet stærkt. I år har jeg SÅ mange knopper, hvor jeg sidste år kun havde 3-4 stykker. De er nemme at have med at gøre synes jeg. De skal dog have lidt støtte, hvis du bor vindomsust som os og så skal du passe på med at dække den til med for meget jord når du planter den. Det kan den ikke lide og straffer dig ved ikke at give blomster.

12523810_1661610807426442_173616529_n-212556112_202907560058512_1293505838_n13298164_814780228654018_2071088955_n

Roser

Roser er en klassiker i haven. Her er jeg også glad for de sarte farver. Herunder ser i Queen of Sweeden, som er virkelig smuk. Billede nummer 2 er en Willestrup, som er en klatrerose. Jeg har bare sat den midt i bedet og så kan den støtte sig til opsatsen med Clematis på. Billede 3 er min nyerhvervede Claus Dalby. Ellers er sorten Astrid Lindgren meget meget smuk – sat lyserød og giver mange blomster. Den har jeg også i bedet og flere spørger altid til den.

11324341_1094532913898616_301494349_n12545311_587357048079351_1188939403_n13113904_285324768472002_21534697_n

Høstanemoner

Høstanemonen er også en staude og fås i flere farver. Jeg er ret glad for den lyse lyserøde samt den hvide og de bliver ret høje og er derfor super fine i bedet så det giver lidt spil. De blomstrer ret sent – august/september, så de er gode når alt det andet er afblomstret. De vokser som ukrudt og deler sig selv, så pludselig er de alle steder.

11856743_883176601769970_192639171_n

Digitalis

OBS – den er giftig!

Også kaldet fingerbøl. Fast inventar i en romatisk have hvis du spørger mig. Jeg elsker den! Den bliver virkelig høj – sidste år havde jeg en på samme højde som jeg selv. Den er ikke en staude, men selvsår sig, så du er næsten sikker på at have en hvert år i haven 🙂 Jeg elsker den hvide og faldt så sidste år over en lilla som var nødt til at komme med hjem.

11313695_1447987438855272_314334773_n-211349335_1855314121360471_1747295766_n11377905_401225503398875_1277736039_n

Lupiner

OBS – den er giftig!

En af mine absolutte yndlings! Især de lyserøde som er lidt mere sjældne end de blå/lilla man ser langs motorvejen. Lupiner selvsår sig også og spreder sig – men det er kun skønt! De er også indbegrebet af en romantisk have for mig og jeg har dem i lyserød og hvid. Jeg har været fræk at grave den lyserøde op et år på en landevej og den overlevede heldigvis transporten 😉

11328345_921803127882718_1980810025_n-2

Akelajer

En nyopdaget staude for mig. Min gamle (virkelig havekyndige genbo – hun fortjener et helt indlæg for sig selv) har givet mig stiklinger, som nu står som smukke hvide og let sarte blå fine blomster. Ret fine sammen med pæonernes løv synes jeg. De er virkelig nemme at have med at gøre og kaster om sig med stiklinger!

13108567_1129890070388088_1135633678_n

Kæmpevalmuer

Jeg ELSKER valmuer – altså ikke de orange på markerne – men de flotte sarte kæmpe valmuer der findes. Jeg havde dem i vores gamle have og skal så meget have dem igen. Dem jeg såede sidste år var desværre den forkerte farve – men rammer man de rigtige er de FANTASTISKE!

Jeg har desværre ikke et billede, da sidst jeg havde den var fra vores gamle have og det kan jeg simpelthen ikke finde…

Dahlia

Selvom Dahlia eller Georginer som de også hedder, er lidt besværlige a de ikke kan tåle frost og skal graves op – så er de arbejdet værd. Det er dog ikke altid at jeg orker grave op – så må der købes nye knolde istedet.

De dufter desværre ikke, men er så helt igennem vidunderlige og fås i så mange forskellige farver og former. De er nemme at have med at gøre (knold i jorden, vand og sol) og så blomstrer de også senere end de øvrige så blomstringen i bedet bliver forlænget med dem 🙂

11820653_472269972934113_2015641572_n

Krukkerne/højbede

Latryhus

Ærteblomster på dansk.

Dem har jeg ALTID i haven. Jeg planter dem i mine kasser med espalier som Kim har bygget til mig, krukker jeg har i overskud og op af vores køkkenhave. De danner en skøn “hæk” ved vores terrasse med aftensol og jeg elsker synet. De dufter fantastisk og der kommer flere og flere jo mere du plukker ind – hele sommeren igennem har du til vaser i hele huset/lejligheden!

De er etårrige og kommer derfor ikke igen. Den fås som staude dog – men den dufter ikke og det skal de altså…

12783864_448454738684518_2139002961_n

Cosmos

Stolte Kavaler på dansk.

Etårrig sommerblomst som med sin højde på en 50-80 cm er skøn i krukker og højbede. De er meget taknemmelige og giver et væld af blomster – især hvis du plukker godt. De fås i lyserød, pink og hvid. De er gode til at danne en lille hæk hvis du har brug for at afskærme et område da de virkelig er kraftige.

11312529_510226492460936_1237033698_n

Dr. Ingrid Pelargonie

Et must i min have. Jeg havde den året rundt dengang vi boede i lejlighed og nu har jeg den i mine krukker sommeren igennem. Jeg elsker dens fine sarte farve og den er så taknemmelig at det næsten er synd for den. Man kan glemme at vande den i flere uger og så er den stadig i live. Den er dog ikke glad for at stå ude i regn – så bliver de hurtigt brune og grimme at se på. Jeg stiller dem altid op af huset eller under tag.

image1

Oliventræ

Jeg har en ting for oliventræer og er så øv over at vores klima ikke er god til dem. Jeg har et stort træ og to mindre og sætter dem troligt i ly hele vinteren så jeg er sikker på at de klarer sig. De tåler nemlig ikke frost (ikke hård frost i hvertfald)

Jeg elsker det sydlandske islæt de tilføjer min terrasse og jeg drømmer mig væk til Italien når jeg nyder et glas hvidvin på bænken ved siden af mit oliventræ i aftensolen 😉

11910421_1497445227214703_390450437_n

Jeg håber at det kunne bruges – i er altid velkomne til at stille spørgsmål hvis der er noget i gerne vil vide 🙂

Billederne er fra sidste år og måske ikke den bedste opløsning. Jeg ved ikke om det er Mac én der driller mig til aften eller om de bare er taget i dårlig kvalitet – men jeg håber i klarer den på trods.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

8 kommentarer

  • Betina

    Åhhhh I love it – slugte lige det hele råt!
    Så glad for at du ville lave det opslag 🌸💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Selvfølgelig <3 – håber det kunne bruges 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Det kunne det SÅ meget – det er min nye havebibel 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Dejlig inspirerende! Jeg skal helt sikkert plante nogle flere blomster. Bruger du noget særligt til at støtte pæonerne med eller er det bare de andre blomster? Synes nemlig mine har svært ved at bære de tunge blomsterhoveder.
    Ang. oliventræer har jeg netop opdaget og plantet Nordens oliven som passer til vores klima. Det er SÅ fint og hedder pilebladet pære. Mindre meget om oliventræer blade. Tjek det ud 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak 🙂

      Jeg bruger sådan nogle grønne jer holdere jeg har købt i Bilka/Føtex engang. Ellers har jeg brugt bambuspinde hvor jeg har bundet en snor rundt – nu kan de næsten holde sig selv fordi de står så tæt 🙂 Men hvis det regner meget og de bliver tunge, så skal de have hjælp.

      Uf det lyder fint – det vil jeg tjekke ud tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Ihh det er jo helt perfekt – har led og ledt efter sådan et træ. Det må jeg ud og erhverve mig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie L.

    Sikke et skønt indlæg med fine billeder! Tak! Et lille spørgsmål; jeg er ved at anlægge staduebede og skal også have høstanemoner i vildskab! Ved du hvad type dine er? Altså det fulde navn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tak for din kommentar – det er jeg glad for at du synes 🙂

      Jeg ved faktisk ikke hvad de hedder – jeg er dårlig til at kigge på skiltene desværre. Men det er den mest almindelige lyserøde jeg har. Den fås på alle planteskoler 🙂

      God fornøjelse med staudebedene 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 20 % på ALT