Swimwear

Ting jeg er træt af på min søns (krøllers) vegne

image

Vores dejlige søn Harald har lyst, krøllet og halvlangt hår.

Det har affødt mange dejlige kommentarer tiden igennem og nu i de senere år også smådrillerier i skolen. Derfor tænker jeg at ridse lidt tanker op om det samt ting der kan være lidt irriterende for ham – og os andre. Nogle med et glimt i øjet – andre lidt mere uforstående.

Jeg har stadig meget svært ved at forstå hvor onde børn nu om dagen er ved hinanden. Hvis man ikke lige passer ind så bliver der grint højt og peget fingre og sådan burde det bare ikke være. Jeg bliver stiktosset når jeg oplever nogle mobbe nede i skolen og jeg er meget opmærksom. Jeg blev selv mobbet en smule da jeg var mindre, da jeg var iklædt et godt lag hvalpefedt, men jeg var stærk nok til ikke at lade mig gå på af det. Jeg har altid stået ved hvem jeg er og var ligeglad når vi ikke havde råd til at jeg kunne få H2O strømper til alle ugens dage som de andre piger i klassen. Men det er langt fra alle børn der slipper så let som jeg og heldigvis er pædagoger og lærere meget obs på mobning – men de kan ikke være alle vegne og her er det altså at vi forældre skal på banen.

Tør slet ikke tænke på fremtidens mobning med smartphones som allerede huserer. Mine børn er ikke kommet dertil endnu – heldigvis. Men Harald er ikke langt derfra.

Nå det var lige et lille sidespring. Harald er ret cool med sine krøller nu. Lige da han startede i skolen var det ikke sjovt. Jeg er bare pisse stolt over at jeg har en sej søn som holder ved og faktisk nu kun ønsker at lade håret gro og give krøllerne den plads de har brug for. Det er ikke sjovt som barn at skille sig ud men nu hviler han mere i sig selv og krøllerne som er blevet en del af hans identitet.

BEGYNDELESEN

Lad os starte helt fra begyndelsen da han omkring de 3 år begyndte at få krøller. Indtil da var han helt lys og glathåret.

Kommentarer som nedenstående fik vi konstant. Mine forældre som tit passede ham oplevede gang på gang at folk kaldte ham en pige.

“Neeeeeeeeej – hvor er du fin” – “HUN er godt nok sød var!”

I starten lagde han jo ikke selv mærke til at folk troede han var en pige – det var kun os andre der til stor forundring ikke kunne forstå, at det ikke kunne ses han var en dreng. Iklædt “drengefarver” fra top til tå, kasket, seje sneakers (ikke at piger ikke kan have det på, but still – lillesøster er en drengepige og er aldrig blevet kaldt en dreng når hun har været klædt som Harald)

“De krøller bliver drengene glade for når du bliver en stor pige” – jamen jeg bliver ikke en stor pige. Vel mor???

“Jeg har ALTID ønsket mig sådan nogle krøller da jeg var lille pige som du” – KNYT SYLTEN…

“Hvor må du bare ligne en rigtig prinsesse når du skal til fest med mor og far…” Øh nej!

Vi lærte bare at overhøre det…. og Harald ligeså. Han var god til at sige: “jeg er altså en DRENG!”

SKOLESTART

Da Harald startede i Mini SFO for 3 år siden var det ikke sjovt. Nogle børn var virkelig onde og en dag kom han hjem og ville klippes. Vi fik en god snak om at vi alle ikke skulle ligne hinanden og vi synes han var den smukkeste dreng i hele verdenen. Man måtte helt selv bestemme hvordan man så ud og tænk hvor kedeligt det ville være hvis vi alle lignede hinanden? Han købte den og de voksne i SFO’en tog en snak med børnene.

Her de senere år er han blevet hevet rigtig meget i håret når der har været ballade. Det var nemt lige at hive fat i og hold op hvor har han grædt meget. Men det er heldigvis stoppet efter en pæn snak med vedkommende. De rigtig store børn (7-9. klasserne) synes han er underskøn. Mini Christopher kaldes han og det har hjulpet rigtig meget på selvtilliden. At nogle rent faktisk synes han er pæn med krøllerne og at han ser sød ud.

Desværre er der også mange af de store piger som tror at de ejer krøllerne og gerne vil røre det hele tiden… Stop dog – det er da ikke sejt for en 9 årig dreng at blive nusset i håret af de store piger… 😉

Der er stadig drillerier. “Vi gider ikke lege med en pige” og “ad hvor er det bare et grimt hår. Tænk alle de lus der kan bo der” (vi har ALDRIG haft lus nogle af os)

Men han ryster dem af sig og fortæller heldigvis om dem herhjemme så vi kan få snakket ud om dem. Jeg kan mærke at han selv synes de er pæne og at det er “harald hår” og det hjælper lidt når yndlingspigerne i klassen siger han er sød, at han drengene kan se at han godt kan spille fodbold på trods og så vil jeg vove at påstå at Christopher også har hjulpet lidt på det 😉 Tak for det 😉

Siden vi fik dygtige Sisse til at tage billedet som er øverst i indlægget – har han været rigtig glad for sine krøller. Han kunne godt selv se hvor pænt et billede det var og jeg fortalte ham om den postive respons jeg fik af jer derude på det. Selvtillidsboost på det helt rigtige tidspunkt 🙂

NUSSERIET

Hertil er der alle andre almindelige dødelige mennesker som drages mod hans hår og bare MÅ køre fingrene igennem det. Så lad da være… Vi piller da heller ikke ved dig?? Der er selvfølgelig forskel på hvem det er der piller – men han selv kan godt blive irriteret over at folk altid skal nusse i det og kommentere dem. Prøver at fortælle ham at det bare er fordi at de er så smukke krøllerne til ham.

FREMTIDEN

Vi får ofte kommentarer på om han er model eller om han ikke skal være. Han har prøvet en enkelt gang da søde Sisse skulle bruge en dreng i noget lækkert strik, men ellers er det ikke noget vi har gjort os i. Harald er som i ved særligt sensitiv og meget genert, hvilket ikke er en god kombi med modelarbejde. Men han bliver bedre og bedre og kan rumme mange flere indtryk nu end for bare et år siden. Så hvis han selv har lyst engang, så er vi da åbne overfor den mulighed 🙂

Jeg glæder mig til at se hvilken sød, skøn og smuk dreng han bliver når han bliver voksen. Han er den mest omsorgsfulde og betænksomme dreng – med krudt bagi. Jeg er sikker på at krøllerne vil se underskønne ud også til den tid og skille ham ud fra mængden på den postitive måde.

Jeg ved da godt hvad jeg synes var pænt da jeg var teenager – og lur mig om ikke der er en enkelt eller to der kaster et blik i hans retning med sin solbrune hud, blå øjne og lyse krøller til den tid 😉

Har i andre oplevet noget af det samme med jeres børn hvis de skiller sig lidt ud fra mængden?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

4 kommentarer

  • Det er vist første gang, at jeg har forvildet mig forbi din blog, men jeg kan godt afsløre hvorfor. Det var udelukkende billedet, som fangede min opmærksomhed.

    Hold nu op, hvor har du bare en smuk søn! Det lyder som om, I har en virkelig sund tilgang til det at turde at være sig selv, og at I har en god dialog med jeres søn om det. Thumbs up for at stå fast, han ser jo vidunderlig ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Tusind tak for din kommentar – jeg er glad for at du blev forvildet herind 😉

      Tak – jeg synes også selv han er dejlig og prøver at give ham de rigtige værdier med sig 🙂

      God dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhh jeg har også et barn med de mest fantastiske krøller. Hun er en pige så langt hår med krøller har ikke blandt børnene været genstand for drillerier heldigvis – men jeg genkender den med at MANGE fremmede alle steder umotiveret roder i hendes hår og det er bare ikke en sindsyg god kombi med et sensitivt barn. 1000-vis af gamle damer har rodet i hendes paryk og henrykt forklaret barnet at hun var den mest bedårende prinsesse med resultatet at barnet græd hele vejen hjem fra Fakta hiksende på bagsædet at hun hadede prinsesser og altså ikke ville være en 😉 Min smukke drengepige er også vokset sig stærkere og kan nu bedre trække sig, sige fra og grine af episoderne 😊 Ingen tvivl om at både min datter og din smukke Harald nok skal komme til at bruge deres lækre hår (og udseende i øvrigt) positivt når de bliver gamle nok ! Kh Tine (@thomsonsunivers)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Hej Tine.
      Tak for din kommentar 🙂
      Det er simpelthen utroligt hvad folk de kan få sig selv til. Det er lidt ligesom gravide maver folk bare MÅ røre ved… Harald har reageret på samme måde som din datter og det er da synd at de skal udsættes for det. Folk gør det selvfølgelig ikke i en ond mening men når man er sensitiv er det lidt svært med de berøringer og kommentarer konstant. Harald er også blevet bedre til bare at trække på skuldrene – men det har taget tid.

      Jeg er også sikker på at begge vores skønne unger vil nyde deres skønne hår og dejlige sind når de bliver ældre 🙂

      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Swimwear