Lounge in the making

Havens blomster lige nu

IMG_3240I modtog mit indlæg om staudebedet virkelig fint – tak for det – så jeg tænkte at i godt lige kunne klare at se, hvordan bedet egentlig tager sig ud lige nu. De varme temperaturer som vi har lige for tiden, har nemlig gjort at mine Pæoner og Digitalis allerede er sprunget ud – og det er lige før at Lupinerne er på retur! Det går stærkt derude – lidt for stærkt. Man kan næsten ikke nå at nyde alle skønhederne før det er for sent.

Af samme årsag har jeg knipset løs, så forbered jer på en mindre billedstorm 😉 Billederne er alle taget torsdag aften, så det er hvad der lige er i blomst nu i staudebedet. Min mørkerøde bonderose er allerede afblomstret og det samme er den store Clematis på espalieret. Høstanemonerne står med store blade og pæonerne har store knopper hvis de da ikke allerede er sprunget ud. Akelejerne står i blomst men synger allerede på sidste vers, så snart er det hele forbi så det er om at nyde de næste par uger.

Alle de Digitalis jeg har i år er selvsåede fra sidste år, så det er SÅ skønt at se hvordan de bare dukker op hist og pist i forskellige nuancer.

Jeg bliver skisme så glad af at gå mine aftenhavevandringer. Det er min for for afstresning (sammen med Instagram hvis jeg skal være ærlig 😉 )

Husk endelig at spørg, hvis i har nogle spørgsmål. Jeg har modtaget en del beskeder på Snapchat (@mamamaruska) og det er så hyggeligt når i har kommentarer eller spørgsmål så hold jer endelig ikke tilbage 🙂
IMG_3007 IMG_3008 IMG_3191 IMG_3203 IMG_3237 IMG_3239 IMG_3241 IMG_3243 IMG_3244

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

5 kommentarer

  • Marie L.

    Super flot! Det ser virkelig dejligt ud. Jeg kan se vi har nærmest de samme blomster; jeg har lige sat vores i to helt nye bede. Jeg er virkelig i tvivl om hvor tæt det skal stå for at bokse op så grønt, tæt og lækkert som dit er. Var der lidt mellemrum imellem da du satte det eller har det hele tiden været så tæt? Det skal vel have plads til at brede sig lidt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie L.

    Åh det er virkelig skønt at se dine bed, du har komponeret dem vældig fint og de står godt nok flot! Dejligt indlæg.
    Må jeg spørge: jeg har selv netop her slut maj sat mine staudebede, også med pæoner, lupiner, høstanemoner, moskuskatost (så fin, hvis du ikke kender den, lige i din havestil, kan jeg se) og to flotte gammeldags roser. Min lægemand er totalt ræd for digitalis pga. børnene, så den må jeg undvære. Jeg tænker ikke de render ud og æder dem, de er trods alt 4, 4 og 6, men han får helt ondt i maven og det går jo ikke:-) Men jeg er meget i tvivl om jeg har sat dem tæt nok, de skal jo helst have lov at brede sig lidt men omvendt er det flotte netop også det tætte; hvor meget mellemrum skal der være imellem? Jeg har gået frem efter havebiblen “Hvilken plante Hvor” ifht. antal pr kvm2, men er alligevel i tvivl. Synes der er temmelig meget bar jord imellem lige nu. Har du et godt råd? Har du decideret bunddække planter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Hej Marie:)
      Tak for din dejlige kommentar – det lyder skønt med nye staudebede. Jeg har desværre kun dette – kan ikke rigtig finde ud af om der er plads til et mere 😉

      Øv med Digitalis – jeg har altid haft dem og ungerne har vidst at de var forbudt område. Men det går jo ikke at hav får dårlige nerver 😉 Heldigt at der så findes så mange andre skønne blomster! Jeg kender godt Moskuskatost – har dog aldrig selv haft den endnu.

      Når jeg planter, planter jeg bare ud efter hvad jeg har lyst til. Har aldrig rigtig fulgt nogle bøger eller lignende og er sikker på at havekyndige ville sige jeg plantede for tæt! Men det fungerer for mig og giver et dejligt fyldigt bed. Jeg har intet bunddække overhovedet – kun alt det grønne løv fra stauderne.

      I starten havde jeg kun nogle roser og pæoner med fra det gamle hus. De plev så placeret sporadisk i bedet med meget luft mellem hinanden. Siden hen begyndte jeg at fylde bedet op indefra og bygge det udad. Nu mangler jeg kun lidt fyld i kanterne. Jeg vil skyde på at planterne nu står med en blot 20-40 cm mellemrum – og nogle lige op af hinanden. Nye sår jo sig selv hele tiden og det giver ekstra fylde.

      Jeg tror at jeg er nødt til at stoppe med at fylde i det selvom det er svært når man ser nye spændende blomster – men de skal jo heller ikke kvæles… Har et par roser som er gået til i år og måske har der været for meget kamp om jorden men mine pæoner har aldrig været større end de er i år. 30 blomster på bare en plante og de er kun 3 år gamle 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie L.

      Haha, tak for dit udførlige svar. Det var lige hvad jeg skulle bruge. Og jeg fik vist spammet dig lidt med flere indlæg med samme emne; troede det første var gået tabt og prøvede igen og pludselig var der to. Jeg har fyldt lidt flere stuader i mit – må snart holde op med at bruge penge på blomster – og så håber jeg også mine pæoner får 30 knopper pr plante. De er SÅ pæne jo!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Ja – jeg så godt der lå et par kommentarer men det gør intet. Det er fordi at jeg, af hensyn til spam, skal godkende hver kommentar 🙂

      Haha – ja det er en dyr affære sådan et staudebed – du må endelig holde mig opdateret 🙂

      God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lounge in the making