Min artikkel i ALT for damerne

Som mange af jer allerede har set, så er jeg med i ugens indblik i ALT for damerne som udkom i torsdags. Jeg har lovet at knytte en kommentar dertil men lade mig først sige tak for alle de søde beskeder, mails og kommentarer jeg har fået fra jer derude.

Tak <3

Da der tikkede en mail ind for et par måneder siden om jeg havde lyst til at være med i en artikkel i ALT for damerne, hoppede mit hjerte en ekstra gang. Ikke bare fordi det var fantastisk at mit trofaste blad gennem over 15 år ville have mig med, men også fordi at det var/er et lidt touchy emme jeg skulle snakke om.

Simone, som er journalisten bag artiklen, havde læst dette blogindlæg og ville gerne skrive en uddybende artikel om det at være pleaser. Derudover skulle der en ekspert ind over så det blev til ugens indblik – altså en artikkel der gås lidt i dybden med, som jeg selv er glad for at læse hver uge.

Var jeg nu sikker 

Jeg tænkte mig om, snakkede med min mand og takkede så ja tak med kriller i maven. Jeg vidste på forhånd at det ville blive en ret personlig artikkel og at jeg ville åbne op for nogle følelser og tanker som jeg har lagt lidt låg på igen – men stadig arbejder med. Derfor så jeg det også som en mulighed for at få snakket hele mit ‘pleaserliv’ igennem og derned få bearbejdet det lidt igen. Jeg er god til at lægge låg på ting men nu kom det hele frem igen og det var egentlig sundt. Nu er det fortid, jeg er kommet videre og et nyt liv kan begynde – og det er allerede igang.

Et liv hvor jeg selv er hovedperson og det er slet ikke så tosset endda.

Det kunne ligeså godt have været mig selv 

En del af de kommentarer jeg har fået på artiklen, er fra kvinder som skriver at de har det på samme måde. Altså pleasergenet. Det er ofte kvinder i særdeleshed der har for mange krav til dem selv, og prøver at gøre det hele så godt indtil facaden pludselig en dag krakelerer. Jeg har i alt for mange år slækket på mine egne behov og hvad jeg egentlig følte og havde lyst til – men det var bare sådan jeg var/er.

Jeg er en meget inadvendt og konfliktsky person og det vil jeg altid være. Folk der kender mig ved at de skal sende en SMS fremfor at ringe da jeg hader at snakke i telefon og ikke svarer. Jeg bryder mig ikke om at der er et hemmelig nummer der ringer og jeg kunne aldrig drømme om at tage den bare for at få stillet min nysgerrighed. Jeg er blevet bedre – men helt god bliver jeg nok aldrig til nogens store irritation 😉

Omdrejningspunktet

Jeg har lært at være bedre til at tænke på mig selv. På hvad jeg vil og på min familie. Som jeg også nævner i artiklen blev Haralds fødsel vendepunktet. Han kom så pludseligt og det satte hele vores liv i perspektiv. Selvom han trods sim præmature ankomst havde en flot fødselsvægt, var han udsat for en del infektioner, vejrtrækningsproblemer, virus osv. Det var en meget traumatisk oplevelse for os at være indlagt på neonatalafdelingen på Riget og den sidder stadig i mig. Jeg blev en mor med kløer og spidse albuer. ALT drejede sig om Harald og hans ve og vel – og så havde jeg altså hverken tid eller lyst til noget andet. Jeg var ligeglad hvad folk tænkte eller sagde jeg skulle bare være der for mit barn og for min mand som havde det ligeså svært med at Harald var indlagt. Jeg sov i en lænestol ved siden af hans kuvøse – værelse eller seng var der ikke noget af. Jeg levede af tuc kiks jeg hapsede på gangen og saftevand i venteværelset i de uger vi var indlagt. Jeg blev en hård nød og selvom det var en forfærdelig og følelsesladet tid, gjorde den noget godt. For jeg fik øjnene op for mig selv og hvad der var det vigtigste her i livet. Nemlig mit barn og min kæreste og det vi havde sammen.

Fortryder jeg

Om jeg fortryder at have været med i artiklen? Nej. På ingen måde. Inden artiklen udkom gav jeg mine nærmeste besked på hvad artiklen indeholdte da jeg jo nævner noget af familien – men de synes alle at det var en meget fin artikkel og at det var beskrevet så fint og ærligt.

Nej jeg fortryder ikke at jeg var med. Det var derimod rigtig godt for mig at få sat nogle ord på og med alle de beskeder jeg har fået fra folk som har haft/har det på samme måde er jeg glad for at der kom lidt fokus på det. Det skal ikke være tabu – vi kvinder skal stoppe op og tænke over hvad det er vi selv vil og ikke hvad verden vil. Slække lidt på de forventninger og krav der er derude og tro på at vi er gode nok som vi er.

Tak fordi du læste med – både her og i bladet. Hvis du vil læse artiklen, kan den læses i ALT for damerne indtil på torsdag, hvor det nye blad udkommer <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.