Aktiv jul?

DIY: grønne kranse

img_8129-1


G R Ø N  J U L


Som jeg skrev om forleden havde flere af jer efterspurgt et indlæg med de grønne kranse jeg viste frem på Instagram forleden. Dejlig at i har lyst til at kigge med og synes de var fine. Kransene har jeg denne gang lavet med min søde studieveninde Camilla, som en del af vores eksamensprojekt. Det er et meget simpelt og hyggeligt projekt, der med garanti vil skabe julestemning i dit hjem.

Du kan også lave en fin og enkel adventskrans som billederne viser. Der laver du blot to kranse i forskellige størrelser og samlet dem med ståltråd. Tilsæt evt. lidt kogler eller bær samt lysholdere – og så har du en super smuk krans der emmer af hygge.

De fine små kranse er meget hurtige at lave – selv hvis du ikke har grønne fingre. Brug dem som pynt inden- eller udendørs, sæt et lille juletræslys i, pynt med bær, kogler, blomster eller pynt.

Du kan bruge hvilken som helts gran eller anden grønt som du lyster – mine favoritter er Enebær, gran, Buskbum og Eucalyptus.

billede-29-11-2016-11-02-10-1 billede-29-11-2016-11-02-28billede-29-11-2016-10-58-50 billede-29-11-2016-11-35-20


D I Y


Du skal bruge:

  • Den slags grønt du ønsker
  • Ståltråd. Jeg bruger en tynd udgave, som er nem at vikle rundt og ikke så hård for fingrene.
  • Evt. pynt
  • Lys hvis du laver adventskrans eller blot sætter et lille juletræslys i lysholder fast på en krans. Det ser rigtigt hyggeligt ud. Sidste år satte jeg et keramik ophæng ind i et af kransene, det var rigtig fint.

Sådan gør du:

Fremgangsmåden er at du blot vikler blot ståltråd rundt om selve grenen – nemt og hurtigt. Man kan også først forme en lille krans af ståltråd og så vikle grønt om den – men det er slet ikke nødvendigt. Jeg synes det er nemmere at vikle ståltråd direkte om det grønne og så forme den til en krans du ønsker bagefter.

TIP: brug en renseribøjle til at lave en dørkrans ud af. Det tager ingen tid at vikle grønt om bøjlen, når du først har rettet bøjlen lidt ud – og denne krans er SÅ smart, hvis man som jeg ikke må banke søm i dørene 😉 Jeg har en hængende med gran på vores spejl i soveværelset og en på en af glasdørene med buskbum. Det ser super fint ud.

Se den lille film herunder hvordan du gør:

img_8217billede-29-11-2016-11-26-46 billede-29-11-2016-11-33-24


Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på

Bloglovin, Facebook og Instagram.

   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aktiv jul?