Ugen der kommer #1

Velour crush

harry-hr

Photocredit: Sofakompagniet

E N   R O L I G  B A S E


På onsdag d. 25. januar lancerer Sofakompagniet sin Winter/Spring 17 kollektion. En kollektion som i mine øjne er fantastisk smuk og som domineres af varme og ædle nuancer af brun, rød og rosa, med enkelte møbler i kontrastfarver af dybe gråblå toner. Den indeholder flere elementer i velour og det var der mit hjerte hoppede en ekstra gang da øjnene løb igennem pressemeddelsen.

Selv skriver Sofakompagniet:

Livet anno 2017 indeholder uendelige tekniske muligheder og elektronikken indtager en stadig stigende del af vores liv. Et positivt behov for ensomhed og egoisme opstår. Stilhed og ro er eftertragtede tilstande. Muligheden for at tænke egne tanker. 

Offline er det nye sort.

Vi længes efter det ukendte og uspolerede samt efter nye inspirationskilder. Jagten efter inspiration er lidt ligesom en opdagelsesrejse. En opdagelse i det nære og det fjerne, i det gamle og det nye, hos unge og ældre, i byen og på landet. En rejse der både indeholder opdagelsen af noget helt nyt, men også genopdagelsen af det andre før os tidligere har afdækket, og som nu kan sættes i en ny kontekst og resultere i noget helt nyt.“, udtaler kreativ direktør i Sofakompagniet, Cathrine Rudolph.

Og jeg giver dem helt ret. Vi danskere vægter vores hjem utrolig højt og prioriterer det. Vores hjem er vores base. Der hvor vi tjekker ud og lader op til en ny dag. Der hvor vi hygger os med dem vi holder af og nyder roen selv for en stund. Derfor er vigtigt at føle sig godt tilpas i sin base – i sine trygge rammer.

Derfor elsker jeg selv, ligesom så mange andre, at pusle med indretningen. Finde på nye ideér, omrokere, male, ønske og spare sammen.

Med Sofakompagniets nye kollektion drømmer jeg videre. Planlægger og glæder mig til at gå foråret i møde. Jeg faldt nemlig pladask for den sarte lyserøde velourfarve og jeg har længe gerne ville forkæle Gro med en puf til værelset, som hun ønsker sig. Nu har jeg fundet den perfekte!


V E L O U R  L Æ K K E R I E R


Den store lyserøde skønhed af en puf No. 4, er designet af Christiane Schaumburg-Müller. Designet er rent og enkelt så det smukke velour står frem i al sin enkelthed.

Den kommer til at koste 1.799,-

no-4-velour-rosa

 

Sofaen på det øverste billede er ret så lækker synes jeg, og havde vi pladsen måtte den gerne flytte ind. Harry hedder den og er en 2-personers sofa i rosa velour. Ja du læste rigtigt – lige til at spise!  Måske der skulle noget overtalelse til fra min side, for at manden lader en lyserød sofa flytte ind – men altså, den er da bare for skøn! Wau. Den lille puf er No. 9 i velour fungi og findes allerede online HER. Den overvejer jeg lidt til stuen – vi mangler sådan en ekstra siddeplads i hyggekrogen. Den smukke sofa kommer til at koste blot 3.799,- og den lille puf står til 1099,-

Stolen herunder hedder Allie og er i en skøn blommefarvet velour med messing ben. Den kommer til at koste 2.999,-

Har i også et lille crush på velour?
allie-velour-plum

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

2 kommentarer

  • Gustavo Woltmann

    Jeg må indrømme at jeg ikke er så til velour, men det ser nu egentlig meget godt ud.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mamamaruska

      Jeg havde heller aldrig set det komme fra min side – men nu er jeg vild med det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der kommer #1