Spar 20 %

Voksenliv

img_2401


F R E M T I D E N


Så nåede vi til februar. Den første måned af 2017 er allerede gået og næste måned allerede godt igang. Jeg har nu været færdiguddannet et par uger og har brugt tiden på lige at finde mig selv. Jeg ved godt hvad det er jeg vil, men der er mange ender der skal bindes sammen, beslutninger der skal tages og planer der skal lægges. Jeg glæder mig til at der kommer lidt mere ro over feltet og afklaringer i hus, men lige nu står den altså på aftaler og møder i a-kasse og i jobcenter – velkommen til en verden som ledig.

Det har været mærkeligt pludselig at være færdig som studerende. Nu er jeg voksen og skal ud på den anden side og få en “rigtig” hverdag op at køre. Vi har altid prioriteret at jeg har arbejdet mindre, så ungerne ikke har skulle være længe i institution og det er jeg dybt taknemmelig for at vi har haft muligheden for. Vi er gode til at leve fornuftigt, prutte om priserne, spare og prioritere – og det har givet luft. Luft til familieliv, korte dage og (næsten) ingen stress ved syge børn.

Nu er ungerne så store, at de selv er begyndt at trække sig en smule. I hvertfald Harald. Han behøver ikke at blive underholdt hele tiden som vi altid har gjort, Gro leger, tegner og hygger med veninderne og det er helt naturligt, selvom jeg lige skal følge med.

Nu kan jeg og har igen lyst til at prioritere mig selv. Min karriere og mine drømme. Mine drømme har været at blive mor og være en god mor – og sidstnævnte er det selvfølgelig stadig, men nu er navlestrengen ved at blive klippet over. Vi lever ikke i vores symbiose længere. De kan godt lide at lave noget for dem selv. På deres værelse. Med lukket dør. UDEN deres mor.

Nu er tiden kommet til at der skal ske nye ting for mig. Nye spændende tider og jeg glæder mig. Februar måned, er den første måned i vores nye liv herhjemme og jeg glæder mig til at se hvad den næste tid bringer.

Mon drømmejobbet kommer i hus?

Jeg håber det <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 20 %