Staudebedets opbygning
M I T S T A U D E B E D
Jeg har den sidste tid fået flere henvendelser fra både læsere her på bloggen men også følgere på Instagram om hvordan jeg har bygget mit staudebed op. Hvor tæt jeg planter stauderne, hvilke jeg har, farver, hvor mange af hver osv. osv.
Det er SUPER fedt at i er ligeså pjattede med blomster som jeg og jeg må også sige at jeg ELSKER mit staudebed når det står i fuldt flor. Flere har specifikt spurgt om et billede når bedet var visnet ned så man kunne se bunden (og jeg husker at jeg har lovet en følger på Instagram det tilbage i sensommeren – jeg har ikke glemt dig). Derfor får i dette indlæg med lidt svar på det hele samt forhåbentlig et overblik over selve bedet.
Lige nu ser det jo på ingen måde fantastisk ud – men lad jer ikke narre. I har jo set hvor fint det bliver om nogle måneder!
So here it goes! Spørg endelig hvis der mangler svar på noget eller noget i vil vide mere om.
Lige et par billeder fra sidste år (mens vi var igang med at lave hegn) så i ved hvad man har i vente. Jeg synes jeg havde taget nogle i helhed mens det var på sit højeste, men kan ikke finde dem desværre.
O P B Y G N I N G
Jeg har forsøgt at skitsere på billedet med forskellige farver, hvor de forskellige planter er sat – sådan groft. Der er lidt flere hist og pist (især lidt flere pæoner, som jeg ikke kunne huske hvor stod og endnu ikke er kommet op) og udover dem jeg nævner er der jo alle forårsløgene (vintergækker, krokus, tulipaner, vibeæg, perlehyacinter) samt juleroserne. Ydermere har jeg sat nogle kæmpevalmuer som jeg inderligt håber på blomstrer i år og så sætter jeg også lidt Georginer. De kom dog ikke sidste år – jeg tror simpelthen at de blev kvælt grundet pladsmangel. Jeg må lære at styre mig. Måske jeg sætter lidt i nogle højbede eller krukker i år i stedet… Jeg har så mange andre smukke stauder jeg drømmer om at sætte i mit bed, men må sande at der ikke er plads til flere.
Måske jeg skulle overtale manden til et nyt…
På espalieret der står i midten kravler en Clematis ved navn Montana Rubens – det er min klare favorit! Den vokser hurtigt og blomstrer så fint og længe. Blot husk at dæk rødderne, da den ikke kan lide at have sol på dem. Jeg bruger skår fra en krukke eller store bark stykker f.eks.
Jeg har i dette indlæg fortalt lidt om mine favoritter til bedet samt krukkerne så tag et kig på det også – der er billeder og navn af næsten alle blomsterne så i kan fornemme bedet, modsat dette indlæg som næsten er billedtomt.
Som jeg har sagt mange gange før, så er det med vilje at det hele er sat så tæt. Det er sådan jeg godt kan lide det – lidt tilfældigt og rodet. Hatten af for dem som planter med mellemrum og river jorden pænt (som både min mor og svigermor gør ) man skal gøre op med sig selv hvad det er for en slags have/bed man ønsker.
Det sjove er at resten af vores have er rimelig stringent – rene linier, græsset er altid slået fint og kanterne klippet 😉 Men lige præcis mit bed skal være rodet og lækkert – på den helt rigtige måde selvfølgelig!
Derfor, hvis du vil have et bed som mit, så skal du altså sætte tæt. Det betyder også at der går en del planter til og hvis man (som jeg) ikke lige har den store pose penge til at investere en masse i haven på én gang – så plant over tid. Det har jeg gjort. Det var først sidste år da vi havde boet her knap 3 år, at bedet lignede noget af det jeg havde i tankerne fra start. Men hvilken fornøjelse og tilfredsstillelse det så var!
Jeg har købt lidt hist og her, ønsket mig i fødselsdagsgave, byttet mig til planter, krejlet mig frem og købt et par stauder med hjem hvert år jeg er på Ledrebord Livstilsmesse med min Gudmor. Jeg elsker når mine planter har en historie knyttet til sig – det er ret hyggeligt.
S O R T & F A R V E R
Først skal du finde ud af hvilke farver du vil have i bedet så du ikke bliver skuffet når det hele blomstrer. Nogle vil gerne have en masse forskellige nuancer og andre mere dæmpet. Jeg selv har valgt at holde bedet i lyserøde og hvide nuancer med en snert af pink. I vores gamle have havde jeg både lyserød, rød, lilla, hvid og blålige nuancer – jeg kunne simpelhen ikke begrænse mig og det gav slet ikke det udtryk jeg havde drømt om. Så forventningsafstem. Jeg graver gerne en rose op hvis den ikke lige passer ind – man kan altid finde en lykkelig aftager og så ser man sig ikke sur på den længere.
Dernæst beslutter du dig for hvilke stauder du ønsker. Stauder er jo planter som kommer igen år efter år hvis de passes ordenligt (de fleste er nu meget taknemmelige!) Jeg blander roser med stauder, da jeg synes det ser pænt ud men det kan man jo selv bestemme. På billedet ser i hvilke stauder jeg har i bedet og det er alle mine yndlings gengangere. Digitalis er dog kun 2 årig, men den plejer at selvså sig så man ikke skal tænke på det. Det ser dog lidt sort ud for mig i år – jeg havde SÅ mange sidste år i flere smukke farver – og i år ser det ikke ud til at der kommer nogle trods jeg havde rigeligt med frø. Men sådan er det med de 2 årige. Håber at jeg næste år drukner i Digitalis igen 😉
Så skal du finde ud af strukturen i bedet. Jeg synes det er pænt når der er noget højde rundt omkring i form af f.eks. Digitalis, Akelajer eller Høstanemoner. De bliver alle høje – især Digitalis som sidste år voksede mig over hovedet. Sæt de høje planter lidt sporadisk i bedet så de troner flot mellem alle de lave. Endnu en god grund til at plante tæt – især pæoner/bonderoser – er at de støtter hinanden. Pæoner har meget store blomsterhoveder, som bliver tunge og nemt kan knække under regn og blæst. Når man planter tæt så hjælper de hinanden. Husk dog alligevel at give de største planter lidt støtte. Jeg bruger enten staudestativer jeg køber, rio net eller nogle jeg selv laver ud af bambuspinde og snor. Alt gælder.
Som du kan se på billedet og de farvede ringe, er mine planter sat sporadisk men planlagt rundt. Sådan så det ser lidt tilfældigt og småromantisk ud, men så det giver et flot samlet udtryk med forskellige farver og sorter blandet sammen.
TIP: Lad plantesedlen/skiltet hænge på planten under opførelse af bedet så du kan huske hvilken farve du har sat hvor når du skal sætte nye. Hvis der går længe i mellem så tag mærket af og noter i en lille bog hvad du har sat, hvor, hvornår og farve. Det er guld værd – og jeg taler af erfaring. Det er surt at ende med 3 lyserøde pæoner klods op af hinanden, når det ser så yndigt ud at blande dem med hvide f.eks.
Husk at du sagtens kan rykke dine stauder rundt, hvis du fortryder pladsen. Jeg har bedst erfaringer med at gøre det om efteråret.
Så er det ellers bare om at gå i gang og få plantet dit bed til. Husk at nogle planter godt først kan blomstre året efter at de er sat, så du må ikke give op. Det gælder især pæoner. Mine blomstrede først året efter og der havde de kun en enkelt blomst. Sidste år gav de mange, så hold ud! Og et lille tip til pæoner er, at de kan IKKE lide at blive sat for lavt. Endelig ikke drukn dem i jord.
Jeg håber at det kunne bruges – rigtig god fornøjelse ♡
Tak fordi du læste med ♡Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
Hej Maria. Sikke et fint indlæg om opbygningen af dit bed. Kan se, at jeg skal have sat nogle flere planter i mit rosen/staudebed. Er dine pæoner købt som planter eller knolde? Jeg har sat knolde, men de er slet ikke kommet op af jorden endnu. Hvor stort er dit bed? 2×2 meter? Bare så jeg kan få en fornemmelse af, hvor mange planter jeg bør have i mit eget hvis jeg skal have samme udtryk.