New in: Trenchcoat

Ugen der kommer #8

Poppyreklameny


S T A T U S  P Å  U G E N  D E R  G I K


Sørme om det ikke allerede er blevet søndag igen. Wau – den her uge er bare fløjet afsted! Virkelig.

Jeg er stadig helt høj ovenpå det fantastiske vejr vi havde i går lørdag. Jeg kom i haven og fik ordnet staudebedet. Det var MEGET tiltrængt og det viste sig, at de krokus jeg havde efterlyst og sukket efter, faktisk var der. De stod bare under en masse visne grene og blade – godt at jeg lige fik fjernet det langt om længe. Det var en FED fornemmelse at rende rundt i haven uden stor jakke og mærke solens varme stråler i kinderne. Gro løb og spillede fodbold og nød det ligeså meget som jeg.

Jeg ELSKER bare forår – og lad os nu krydse fingre for at det bliver ik’. Ikke mere regn og frostvejr tak!

Ungerne er også pænt utålmodige efter at smide vinterjakkerne og hoppe i et par sneakers – og jeg forstår dem jo godt. Men jeg er onde mor, som mener at det altså stadig er liiiiidt for koldt til det. Især fordi vi cykler til og fra skole i alt slags vejr. Gro vil ellers MEGET gerne have sin nye skønne forårsjakke på. Den var et hit og jeg kan se at flere af jer også synes det. Det indlæg blev det mest læste i ugens løb faktisk. Hvis du ikke har set hvilken lyserød skønhed med guldprikker jeg snakker om, så kan du se den HER.

Jeg har haft endnu en mega spændende uge på mit kursus i Digital Markedsføring hos Bigum & Co. Jeg suger til mig og føler at jeg får lagt en masse brugbar viden i rygsækken – så fedt! Jeg har også været ude at spise med min bedste veninde – det var så dejligt at se hende igen – tiden gik bare alt for stærkt!

Hvis vi kaster et blik på bloggen har i bl.a. kunne læse om hvordan dette skønne produkt har hjulpet mig med min urene hud. Det er super effektivt og mildt og så kan du lige nu afprøve det billigt. Se mere HER.

I har også kunne finde nogle gode tilbud. På boligfronten sparer du indtil midnat 20% hos Ellos og der er nu altså mange lækre sager. Du kunne se mine favoritter samt rabatkoden i indlægget her. Hvis du mangler lidt til forårsgarderoben, så kan du lige nu få 20 % på de populære t-shirts fra Ganni  – tilbuddet gælder også kun indtil midnat. Find dem HER.

På hjemmefronten har Gro været til sin første ‘fest’. To piger fra klassen holdt i går lørdag, fødselsdag fra kl. 16-20 for pigerne fra klassen, med discokugle, ballondans og masser af musik og dans.

Gro glædede sig SÅ meget. Min lille store pige. Vi lavede krøller i hendes hår, som mor plejer at have, hun valgte neglelak og fik seje tatoveringer på. Hun havde valgt sin nye fede cowboynederdel med badges samt pallietjakke som outfit og var ikke til at skyde igennem.

På vej hjem på cyklen fortalte hun at det havde været den BEDSTE fødselsdag og fest nogensinde. Jeg blev helt varm og glad indeni på hendes vegne <3

Nå, lad os se på hvad næste uge bringer inden jeg bliver for rørstrømsk 😉


I  N Æ S T E  U G E  S K A L  J E G :


* Forsætte med at være på kursus. Jeg synes det er SÅ fedt!

* Til frisør hos dygtige Dorte. Jeg glæder mig helt vildt meget!

* Lave endnu en vlog om POTS til bloggen. Den skal handle om hvordan det var at være under udredning for POTS mens jeg arbejdede – og hvordan de håndterede det. I kan se del 2 HER hvis i har lyst.

* Spise sundt. Min vægt stiger og stiger og jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Det er sørgerligt faktisk.

* Til koncert med Marcus og Martinus – det bliver VILDT og helt sikkert meget larmende 😉

* Købe sneakers til Harald. Nu kan jeg snart ikke trække den længere.

* Forsætte med at gå i seng senest 22.30 hver dag. Det har jeg gjort (næsten) hele sidste uge og det fungerer bare SÅ godt! Havde lige en enkelt dag det glippede i hverdagene og jeg var SÅ smadret dagen efter.

God søndag aften til jer 🙂

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New in: Trenchcoat