Mangel på ord

Terrasseliv

img_2582reklameny


U D E L I V  & B L O M S T E R F R Y D


img_2547Hyggelig Lyskæde / Smukke billige drikkeglas / Stort Havebord  / Dejlig Parasol

Sikke et vejr vi har haft henover Kristi Himmelfarts ferien. Wau! Det smagte jo helt af sommer! Men lige så hurtigt man blev vant til varmen, solen på kinderne og udeliv på terrassen – ja lige så hurtigt kom man i tanke om i morges da man hev gardinerne til side, at det er Danmark vi lever når alt pludselig var gråt og temperaturen noget lavere!

Sikke en start på ugen efter 4 skønne dage med glade børn, strandture, pølser på grillen og mousserende kølig vin i glasset – nu stod den på jakker, lange bukser og kedelige madpakker – men lad os satse på at det hele vender tilbage igen. Det skal det!img_1916Selvom jeg mangler nogle krukker, blomster, lidt puder og nips på vores træterrasse, så skal i ikke snydes for at se hvordan den tager sig ud nu. Jer der følger med på Instagram har set lidt derfra og mange har spurgt ind til uderummet, hvorfor dette indlæg var på sin plads.

Sidste år samme tid byggede vi hegnet som terrassen er omkredset af – og det har vi ikke fortrudt! Det passer bare helt perfekt til huset, afskærmer nysgerrige blikke (vi bor meget åbent) og er som skabt til at have planter, loungemøbler samt lyskæder op af. Det mangler lige at blive malet endnu engang – men hvem ser det når musikken spiller…

Kort sagt, så danner hegnet den perfekte ramme om vores skønne terrasse – en træterrasse jeg altid har drømt om dengang vi besluttede at bygge huset.img_2586^Nyindkøbte stauder

Vi plejer at have vores store havebord på  terrassen ved gavlen, hvor aftensolen er. Men i år har vi flyttet spisepladsen op til træterrassen af to årsager: 1. Det er mest praktisk når den ligger lige ud til køkkenet. 2. Min mand kan ikke tåle varmen/solen og det ender altid ud i en konflikt om hvorvidt vi så skal spise ude eller inde. Nu spiser vi ude men i skyggen – det vil jeg trods alt hellere end sidde indendøre 😉

Sidste år købte vi de fede loungemøbler fra Trimm Copenhagen hos Cahetu. De kan stå ude året rundt og jeg ELSKER at vi ikke skal slæbe dem frem og tilbage hver dag! De er så dejlige både at sidde og ligge i og med nogle skønne puder i ryggen er der lagt i ovnen til en masse hyggetimer med bøger og magasiner. Jeg har kig på en masse skønne puder. Særligt disse er jeg helt skudt i og tror de skal klikkes hjem. Så kan de nemlig bo i sofaen bagefter 😉 Men jeg tror et par af disse skal tilføjes. Ret fede og super pris. Faktisk på tilbud lige nu. img_2587I år har jeg udvidet møblerne lidt med en bænk fra Ellos. Jeg måtte eje den da jeg så den første gang- og det var der også mange andre der ville for den er pt. udsolgt desværre. Siden jeg sidste år havde et samarbejde med Ellos, har jeg været afhængig af at tjekke deres nyheder dagligt – shit de har bare alt mellem himmel og jord altså! Jeg har også købt denne lækre og billige skammel som er super nem at rykke rundt når man mangler en ekstra numeplads både ude og inde. Bænken var egentlig tiltænkt til min spot i aftensolen ved vores hoveddør – men den fik lige lov at bo der lidt. Men den må nok afvige pladsen så der er plads til hulebyggeri og leg som terrassen er tiltænkt – og måske denne fantastiske solvogn som jeg drømmer om 😉 Jeg sukker faktisk efter en del nips og hyggeting derud til – måske det skulle være et seperat indlæg. Har fundet så mange fine ting nemlig – f.eks. denne fede kande/karaffel til kølige drikke – den har en perfekt størrelse og så er den så fin!img_2585img_2040Jeg er lidt bagud i min have i år – fik heldigvis indhentet lidt her i weekenden og det glæder jeg mig til at vise jer. Men jeg mangler endnu at få købt nogle krukker og dertilhørende blomster til terrassen – det er dem der skaber hyggen og det mangler der lige nu. Jeg skal have nogle roser og lidt sydlandske træer som Oliven og måske et figen eller citrontræ. Så får i lige et indlæg mere når det hele er på plads 😉 Så er pæonerne nok også i fuldt flot i staudebedet.

Tilbage er der kun ønsket om, at vi får en fantastisk dansk sommer med sol, blomster, glade børn og hvidvin på terrassen <3img_2346

Indlægget indeholder reklamelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangel på ord