UGEN DER KOMMER #16

Tanker om vægt, krop og selvtillid

img_2980


E V I G  K A M P


Det kommer næppe som en overraskelse at jeg er i lidt krise over min krop disse tider. Jeg har pippet lidt om det et par gange, og jer der sidder nu og tænker, at nu må hun slappe lidt af med alt den snak – i skal bare springe indlægget over.  Men jeg har også flere der spørger ind til det. Hvordan det mon går og hvordan jeg har det og synes at det er rart at jeg viser frem at jeg også har den slags problemer som så mange andre. Jeg ved også at I er mange der synes at jeg er slank – men et er hvordan man ser ud i virkeligheden og noget andet er, hvordan man selv ser sig selv. Faktum er at jeg vejer 12 kilo mere end da jeg startede på Instagram – og de er kommet på det sidste år.

Jeg har brug for at få luft. Brug for at snakke om livet når det også er svært. Det er en svær og indviklet ting at være utilfreds med sig selv. Det er hårdt og ødelæggende og det er en evig kamp. Jo jeg ville ønske at jeg bare kunne elske mig selv for den jeg er – og tro mig jeg har øvet mig i mange år. Jeg er blevet bedre. Meget bedre! Jeg har altid været sådan lidt småbuttet. I min barndom, teenage tid samt i mine ungdomsår. Aldrig sådan overvægtig, men bare lidt godt istand. Vægten har altid været noget jeg skulle passe på med og det skal jeg stadig. Jeg har haft nogle få gode år hvor det ikke fyldte så meget, og det var så befriende og dejligt. Jeg var pludselig slank og jeg skænkede ikke min krop så mange tanker som jeg plejede. Jeg havde det godt i min krop og jeg havde fokus på noget andet. Det var perioden efter min graviditet med Harald at kiloene pludselig raslede af mig. Pludselig kunne jeg hoppe i et par jeans i str. 26 uden problemer med en stribet Nørgaard bluse til uden at ligne en muffin. Det var nye tider. Det var befriende og jeg følte mig fri. Fri fra de dumme tanker, fri for at føle mig tyk og fri for at føle mig usikker. Jeg fik mere selvtillid og hvilede i mig selv på en hel ny måde. Jeg elskede mit nye liv som mor og samtidig var jeg ikke den buttede pige længere. Jeg var slank uden at være syg (som da jeg var helt ung) og det var enormt befriende.

Der gik nogle år hvor jeg havde det sådan. Så begyndte vægten at snige sig på igen. Herefter blev jeg gravid med Gro og der tog jeg 30 kilo på i sidste trimester da jeg lå mussestille i en seng på Hillerød Hospital og trøstespiste tuc kiks og chokolade mens jeg drak rød saftevand. Min krop var helt smadret af at være sengeliggende så længe og det tog et års tid før den blev normal igen. Så var den egentlig pæn slank igen men jeg skulle arbejde lidt mere for det men det var ok. Jeg havde det godt og havde ikke de store kriser over min krop – jeg nød virkelig livet.

Siden dengang har det været lidt op og ned. Min POTS kom, jeg blev opereret og kiloene kom lige så stille og roligt på igen. Jeg har ikke været god ved min krop eller mig selv i lang tid – jeg er ikke glad for den og min selvtillid er på størrelse med en 2 krone. Hvillet jo egentlig er forfærdeligt. Det er noget jeg kæmper med selv, da jeg som mor til to store børn, ved hvor meget de opsnapper og de skal for Guds skyld ikke have så forkvaklet et forhold til deres krop som jeg har.

Min mand har jo kendt mig siden jeg var 17 år. Dengang var jeg småbuttet. Det var den krop han forelskede sig i. Så blev jeg tynd, meget tynd, gravid, tyk, tyndere og så som jeg er nu – og han er vild med mig i alle størrelser. Han elsker mig for den jeg er – og det er der jeg selv skal hen også.

Og jeg er på vej. På mange måder har jeg aldrig har jeg haft det bedre end jeg har det nu. Jeg har omsider fundet min rette hylde rent professionelt, vores børn er store og selvstændige samt kloge, søde og hjælpsomme, vi er faldet lidt til ro i huset, Kims karriere kører derudaf og sidst men ikke mindst er jeg helbredsmæssigt et godt sted. For hvor har vi haft nogle uheldige år med mig – så det kunne kun gå fremad.

Og det er så her vi står nu. Jeg er rask, sund og  glad – jeg mangler bare lige det sidste for at give mig selv lov til at være tilfreds. Når man altid har kæmpet med de tanker, så er det ikke noget man bare lige lærer. Jeg vil altid have et issue med min krop – men det er nu engang den eneste jeg får. Og jeg skal være god ved den.


N Y E   T I D E R


Derfor er det også tid til nye tider. Der skal ikke være nogle forkvaklede tanker som da jeg var ung. Jeg kommer aldrig til at få de lange slanke ben jeg drømmer om. Jeg bliver aldrig højere end de 164 cm jeg er. Og jeg kommer aldrig af med mine andefødder. Og bare det at sande det, er et stort skridt. Det er også ok at jeg ikke vejer 54 kilo mere ligesom det er tydeligt, at jeg ikke læmgere er i starten af mine 20’ere. Jo mere jeg læser om at 40’erene er de nye 30’ere tror jeg på det. For jeg begynder at tro mere på mig selv. Nu skal jeg bare begynde at gøre noget godt for Maria og ikke lade stå til. Det sidste år har jeg haft givet op. Følt at kampen mod kroppen var tabt. Jeg har overspist, haft ondt af mig selv og været gået i hi. Nu er det nok!

Jeg har hanket op i mig selv. Jeg skal være et godt forbillede for mine børn. Jeg skal smile og være glad og jeg skal stoppe med at nedgøre mig selv. De sidste par måneder har jeg været igang med denne proces. En proces som tager tid og hvor nogle dage er helt sorte. Men jeg er på vej og det er skide dejligt! Humøret er bedre. Overskuddet er bedre og det er sådan det skal være – så skal jeg forhåbentlig nok komme i mine jeans igen.

Jeg har fået lidt hjælp fra søde Maya fra bloggen Mayadroem For små to måneder siden lavede Maya en kostplan skræddersyet præcist til mig. Jeg ønskede at tabe mig og jeg ønskede en anden tilgang til det end at sulte mig selv som jeg plejer, eller at spise det forkerte og meget af det. Det skal siges at Maya lavede den til mig i gave og jeg helt af mig selv har valgt at skrive om den – bare så vi har det på det rene.

Det gode ved Mayas planer er, at man helt selv kan bestemme hvor meget man skal tabe sig og hvor hurtigt det skal gå. Eller om man ønsker en plan til at spise sundt, vedligeholde sin vægt eller tage på i vægt. Jeg havde brug for en plan der skitserede hvad jeg måtte spise samt hvor meget og det fik jeg hos Maya – og så er det virkelig fedt at alle opskrifter til alt hvad du skal spise er med! Nemmere bliver det altså ikke…

Jeg fik planen i starten af min vær-god-ved-dig-selv proces, hvorfor jeg har haft nogle kampe med mig selv undervejs og derfor ikke har fulgt den slavisk. Men den virker og er så nem at gå til. Jeg har tabt ca. 4 kilo og maden er super nem og kan spises af hele familien også. Det er guld være med en plan som lige er til at følge uden de store problemer og som giver resultater. De varmeste anbefalinger til Maya <3

Jeg mangler at tabe ca 7-8 kilo. Og jeg tror på at de nok skal komme. Jeg bruger min sunde fornuft men er ikke fanatisk og tager den lidt roligt her over sommeren så det passer ind i familielivet. Jeg forsætter med Mayas opskrifter og tilsætter så lidt andet hist og pist.

Jeg er begyndt at løbe så småt igen og det er super fedt. Jeg skal bare sørge for at komme afsted! Jeg skal lige lære den nye WORK/LIFE balance efter jeg har fået job – for der skal altså  være tid til at pleje mig selv også. Jeg skal bare lige lære at jonglere med alle de bolde.


S L U T T E  F R E D ?


Det jeg egentlig bare gerne vil frem til med indlægget her, er at jeg vil prøve at slutte fred. Slutte fred med kampen om at blive perfekt – for det bliver man aldrig. Man bliver nok heller aldrig tilfreds – men man kan prøve på det. Det er ikke sikkert at jeg kommer ned i en str. 34 igen – men hvis jeg får spist sundt og trænet så jeg bliver lidt mere tonet og får en god fornemmelse i kroppen ved at spise korrekt – så er jeg sikker på at jeg vil føle mig bedre tilpas i min str. 38 <3


Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på

Bloglovin, Facebook og Instagram.

   

1 kommentar

  • Maria

    Skønt indlæg, jeg selv sidder med lidt a lå samme følelse, på trods af mine kun 27 år.
    På kostplan, skal du så veje din mad, eller er den ikke sådan anlagt?

    Og dejligt at fornemme i dit skriveri der er fremgang.. skulderklap og lykke til med dit videre forløb (hvis man kan kalde det for et forløb) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGEN DER KOMMER #16