Flot sengehimmel med 50%

Ugen der kommer #18

haveliv
reklameny


S T A T U S  P Å  U G E N  D E R  G I K


Endnu engang må jeg krybe til korset og være en enkelt dag forsinket med ugens status indlæg. Jeg må vist lige til at tage mig lidt sammen vist – men i går søndag var der bare en mio. ting jeg lige skulle nå inden hverdagen bankede på i morges igen efter en weekend fyldt med planer.

Jeg sidder her i (et meget varmt) tog med smil på læberne. Det har været en dejlig weekend. Rigtig dejlig. Ugen har heller ikke været skidt men det er nu weekenden der er mest at skrive om. Det har nemlig været en weekend i fødselsdagens tegn. I fredags blev jeg vækket med sang på sengen og søde smil, da kalenderen nu viste at jeg fyldte 36 år. Nu er jeg officielt tættere på de 40 end de 30 – men hvem tæller?!

Mine forældre har været på besøg hele weekenden og vi har hygget, snakket, spist god mad og store is efter en lang tur i skoven. Jer der følger med på Instagram har muligvis set hvad weekenden også har budt på. Nemlig roser i lange baner! Roser, pæoner, Akelajer og Digitalis – jeg har fået fyldt mit nye bed op i haven og jeg glæder mig til at vise jer det. Mine forældre faldt jo over en planteskole som havde 50% på stort set alt, hvorfor min mor og jeg ilede dertil lørdag morgen og forkøbte os. Det var de fødselsdagspenge!

Men shit hvor er jeg glad for det hele – mit lille havehjerte bankede temmelig meget og jeg var helt høj mens jeg gik og udvalgte hvilke smukke roser der skulle hjem og bo hos os. Lidt ligesom når man gør et godt kup på lippemarkedet. Det er blevet SÅ fint og lige det udtryk jeg gerne ville have.

Nu glæder jeg mig til en ny spændende uge på arbejdet som allerede er i fuld gang. Som nogle af jer måske ved eller har set på Instagram, så har Cahetu åbnet en POP-UP shop i Gudhjem på Bornholm – og her flytter jeg over for en  uges tid. Jeg GLÆDER mig helt vildt! Kom endelig forbi hvis du er på de kanter – det vil være så hyggeligt at hilse på 🙂

Ellers bliver det en lidt travl uge derhjemme også. Se ugens program her:


I  N Æ S T E  U G E  S K A L  J E G :


* Til afslutning i Haralds klasse. Slut med indskoling – nu står den på 4. Klasse efter sommerferien og nye lærere igen desværre. En lidt mut dreng jeg har herhjemme.

* Tage 3. og sidste del af min Boost din Sommer juicekur fra Slowjuice Copenhagen sammen med min chef Camilla. Mange af jer spørger til det – jeg skal nok give en status sidst på ugen.

* Få lavet nye negle så jeg ikke bider dem mens jeg er på Bornholm – og så ser det altså pænt ud. Især når jeg har et kæmpe sår på næsen – så pynter det lidt.

* Pakke til en uge på Bornholm og samtidig også have Paris i tankerne. Jeg flyver nemlig til Paris dagen efter jeg lander fra Solskinsøen! YAY!

* Til frisør hos søde Dorte. Jeg skal have lidt lyse striber. Det er altså dejligt at være begyndt at gøre bare en smule ud af sig selv.

* Mon jeg skal pakke min bikini med til Bornholm? Gad godt få løbet en del derovre og måske et havdyp men jeg er og bliver en kylling…

* Gøre haven klar til at manden bare skal vande mens jeg er væk…Håber det hele overlever…

* Pakke ungernes ting – de skal nemlig på sommerferie hos både farmor og mormor.

* Vise jer nogle skønne nederdele jeg har købt. Jeg er bedst i de lange af slagsen pga. mine kraftige ben og disse er perfekte – og billige! Bla. denne som mange af jer har spurgt ind til på Story.

* Nå at shoppe lidt udsalg. Boozt har jo sindsygt mange ting sat ned! Også nogle af dem jeg har haft kig på længe.

* Vaske ufatteligt meget tøj. Synes pludselig vasketøjskurvene er fyldte. Igen.

Kan i have en SKØN mandag aften i de sidste solstråler for denne omgang ♡

Og PS: fik i set denne skønne sengehimmel jeg har købt til Gro med 50%? Den er virkelig fin og lækker i kvaliteten!

Indlægget indeholder reklamelinks

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flot sengehimmel med 50%