Inspiration

Ugen der kommer #21

img_9478^Kager hos Kähler som jeg IKKE satte tænderne i…reklamelinks


S T A T U S  P Å  U G E N  D E R  G I K


Så er endnu en uge gået og hvilken en. Som I kunne læse i indlægget her, har det været en uge i messens tegn og det har været nogle lange, men virkelig inspirerende dage! Ugen startede ud på bedste vis med lidt tosomhed med manden min og det er faktisk ret lang tid siden det er sket, så det var tiltrængt. Anledningen var at den skønne Robbie Williams med et glimt i øjet, skulle synge et par sange eller tre i Parken. En koncert vi fik billetter til i julegave af min søde søster og svoger og mens farmor passede ungerne flettede vi fingre, sang og dansede vi i storbyen. Jeg synes at det var en super god koncert, selvom den er blevet haglet ned af anmelderene. Han er en fantastisk entertainer og jeg elsker hans musik og den måde han snakker med publikum på under en koncert. Vi havde en fest og tak til Robbie for det.

Tirsdag stod den på lancering af Kählers efterårs- og vinterkollektion i Konges Lapidarium i København. Virkelig smukke og rå omgivelser, som passede smukt til Kählers flotte design og det var en dejlig formiddag, som jeg var glad for at være inviteret med til. Jeg fik hilst på søde Danica, som jeg ellers kun kender fra bag skærmen. Hvis i endnu ikke kender Danica, så gør jer selv den tjeneste at læse hendes blog samt følge med i hendes hverdag på Instagram. Jeg nyder hendes smukke billeder, troværdige og personlige indlæg og så er hun gået selvstændig som blogger, hvilket jeg synes er top sejt!

Både onsdag og torsdag tilbragte jeg på CIFF, hvor jeg hyggede med bloggerkollegaer, sludrede med samarbejdspartnere og fik set på en masse SKØNNE sager, som vores børn skal klædes i næste forår. Så mange lækkerier i vente!

Og nu har det så været en weekend i stor kontrast til første del af ugen, nemlig tilbragt i joggingbukser, tøjvask, oprydning, lektier og andet praktisk krydret med en masse hygge med mine 3 yndlingsmennesker. Næste uge bliver ligeledes en uge med fart over feltet og inspiration i massevis, se med herunder.

Jeg håber at I må få en dejlig start på ugen, hvad end den må byde på.

God mandag <3img_9227

^Min bedre halvdel og jeg i Parken til Robbie Williams


I  N Æ S T E  U G E  S K A L  J E G :


* Forsætte min sunde livsstil – jeg synes selv det kører rigtig godt! Mere om det i morgen.

* Sende Harald til konkurrencesvømning for første gang. 3 x svøm om ugen når man er konkurrencesvømmer + stævner – krydser fingre for at han kan klare det min seje dreng <3

* Begynde at tjekke ungernes efterårsgarderobe. Heldigvis købte jeg sko på udsalg til en super pris (spar stadig 40% på fede Hummel sneakers HER), men ellers mangler de faktisk stort set alt. Av min pengepung.

* Til et spændende event med IKEA & Hay, som har indgået et samarbejde. Det GLÆDER jeg mig til!

* På Formland med Cahetu, hvor vi skal hente en masse inspiration. Jeg skal afsted onsdag og kommer først hjem fredag så mand og børn skal klare sig selv for engangs skyld.

* Grundet ovenstående punkt, handle en masse ind, så der er styr på mad mens jeg er væk – de skulle jo nødigt sulte 😉

* Vaske gulve. De trænger. Punktum.

* Forbi Ferm Livings nye showroom med arbejdet – det glæder jeg mig til at se!

* Få sat lidt af ungernes overtøj fra sidste år til salg – så hold øje med min salgsprofil hvis du er til den slags.

* Begynde at kigge efter en ny vinterjakke til mig selv. Vil nemlig gerne have en ny i år. En der er lidt pæn i det. Jeg har min varme dunjakke fra Et-Phine (Ver de Terre), men den er for varm når temperaturen ikke er under 5 grader synes jeg. Nogle bud på en fed jakke? Jeg overvejer lidt denne som er en klassiker og helt fantastisk da den jeg har i forvejen er godt slidt. Men måske en af jer har et andet bud?

 

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration