De årlige tanker

Havets brus. Den kølige efterårsluft. Duften af liv. Naturen er ren terapi, og i dag mindende den mig om at leve i nuet, og huske at værdsætte det jeg har

Siden september 2014, har mit liv nemlig aldrig været det samme.

Jer der har fulgt med længe, ved hvad det er jeg taler om. Til jer nyankomne – får I lige den korte version. Jeg skulle opereres – en simpel operation som gik galt – 2 gange endda. Siden dengang, har jeg døjet med en del problemer med smerter i maven og omkring mine ar – og min krop er aldrig blevet den samme igen. Desværre.

De sidste 2 år har jeg skrevet lidt tanker herinde (her og her), om hvordan det gik efter operationerne, hvordan jeg havde det, mine tanker omkring det at få fjernet mine livmødre i så relativ ung en alder samt forsøgt at svare jer, der havde stillet spørgsmål. Det har været en god måde for mig, at få bearbejdet det hele, for det var en hård periode for os alle, og jeg har været ked af det. Jeg har i lang tid lidt meget under den dårlige samvittighed, der fulgte med over at være syg overfor mine børn. Særligt overfor Harald, som igen så sin mor på sygehuset (Jeg var indlagt et par måneder i min graviditet med Gro). Det gjorde ondt. Men én tanke vender altid tilbage, og det er erindringen om, at jeg kyssede dem farvel den morgen og lovede at vi sås senere samme dag – jeg kom bare ikke hjem. Ikke før 2 uger efter – og det har gjort ondt.

I dag mens jeg gik nede ved vandet helt for mig selv, kom jeg pludselig til at tænke på, at det netop var i disse dage det hele gik løs dengang, og jeg indså, hvor meget der egentlig er sket siden da og hvor heldig jeg er.

Jeg har fået en uddannelse. Jeg har fået et dejligt job. Gro er startet i skole. 3 ret store ting faktisk, og de 2 første ting grobund for, hvordan jeg har det i dag. Faktum er, at jeg på ingen måde vidste om jeg kunne gennemføre at starte på min nye uddannelse i februar, når jeg blev opereret for 3. gang i december – men jeg VILLE bare igang. Det var mit nyt liv jeg tog hul på – et nyt kapitel for mig skulle begynde – et helt essentielt et af slagsen, som skulle danne grundlag for min fremtid. Nye blanke sider, som jeg higede så meget efter.

Studietiden var hård, kroppen var stadig svag og sindet ligeså til tider. Havde det ikke været for nogle gode studiekammerater, navnligt en, så sad jeg ikke der, hvor jeg sidder i dag, og det er jeg meget taknemmelig for. Men jeg kæmpede så godt som jeg kunne, og nu står jeg her med et fantastisk job som jeg elsker – dog ingen lang uddannelse, som jeg altid har troet jeg skulle have, men jeg laver noget som gør mig glad hver evigt eneste dag, og som jeg bilder mig selv ind, at jeg også er god til.

Det er en fantatisk følelse. At gå fra helvede, til at famle rundt i mørket, for at komme ud for enden af tunnellen og tilsidst nå ud i lyset. Det er en stor tilfredsstillelse og lykkerus, og jeg skal huske på at værdsætte livet og dem jeg har omkring mig.

Den rå havluft, vinden i håret, og duften af nyplukkede Havtorn gjorde mig godt. Tak for livet – og tak for jer derude, som har læst med gennem de hårde tider, og givet god støtte og søde ord på vejen <3