It’s beginning to look a lot like christmas

Juletraditioner & gode minder

img_0218-1Annonce – bog modtaget i gave


J U L  &  T R A D I T I O N E R


Findes der noget bedre end jul og alle de hyggelige traditioner der følger med højtiden? Nej vel. Jeg elsker simpelthen jul, og nogle af mine bedste barndomsminder har da også med jul at gøre. Mine forældre, eller det var jo nok mest min mor der gik op i den slags hvis vi skal være helt ærlige, gav os de bedste decembermåneder min søster og jeg kunne ønske os. Alle julemorgenerne, hvor vi med spænding i maven og julelys i øjnene gik ned af trappen til stuen, for at finde dagens kalendergave. Jeg husker det så tydeligt når vi stearinlysets skær sad og pakkede op på hurtigste vis, mens min mor stillede morgenmad frem, og gjorde klar til morgenens julehistorie.

Og lige præcis julehistorien, vil jeg gerne fortælle lidt om. Min mor havde købt 2 stk. kassettebånd, som rummede 24 små julehistorier. 1 til hver dag i december – og dem hørte vi i rigtig mange år. Det var SIMPELTHEN så hyggeligt at starte morgenen ud på den måde, og det var meget spændende hvad der skete fra dag til dag – og man kunne næsten ikke vente til næste afsnit den næste morgen. Min mor var i det hele taget rigtig god til at skabe hyggelige rammer for os – også selvom hun ofte arbejdede i weekenden og nogle gange juledag, men så storhyggede vi med min far mens hun var væk.

Nogle af de ting jeg husker bedst fra da jeg var lille var, at vi lavede juledekorationer med hjemmelavet og hjemmebragt pynt fra naturen. Vi sprayede ivrigt med guld og sølv, og jo mere rødt pynt jo bedre. Måske derfor jeg er lidt farveforskrækket som voksen? Hihi. Vi satte nelliker i appelsiner og hang dem op i store røde silkebånd i vinduerne, lavede sne på vinduerne som ligeledes havde et kryds med rødt silkebånd så det lignede gamle vinduer (åh hvor min far hadede det kunstige sne – haha). Min mor lavede hvert år et nisselandsskab til os oppe på førstesalen hvor vi holdt til – med sne, skøjtebane lavet ud af spejl, små dyr, grantræer, nisser og børn. Det var helt ubeskriveligt fint – og har sikkert været helt simpelt og enkelt. Men det gav os så meget som børn.

Og når jeg nu sidder og mindes, kan jeg godt få en klump i halsen. Både fordi det er meget nostalgisk og minder fyldt af kærlighed – men også fordi jeg føler at jeg på ingen måde har gjort det samme for mine børn. Selvfølgelig har vi skabt vores egne traditioner, og jeg er sikker på at børnene ikke har lidt nogen last. Men jeg ville næsten ønske for mine børn, at de havde prøvet at være børn i min barndom. For suk hvor var det dejligt <3

Jeg tror jeg må lave et nisselandskab i år med min morfars gamle kirke. Ren nostalgi.
img_0219-1
Og når jeg nu snakker om julens traditioner, så passer bogen Familiens juledagbog helt perfekt i dagens indlæg. Familiens juledagbog, er med hånden på hjertet en fantastisk opfindelse.  Jeg har modtaget bogen i gave af søde Anja fra Babyfryd, og aftalen var egentlig ikke at jeg skulle skrive et indlæg om den her på domænet – men jeg blev så vild med den og revet med af alle de minder, at jeg simpelthen måtte dele den fine bog med jer.

Bogen indeholder plads til minder fra juleaften med alt fra hvem der fik mandelgaven, til hvem der var gæst ved årets jul, og om det var hvid jul. Man kan også skrive hvad folk fik i gave af hvem samt indsætte et fint eller sjovt julebillede. En bog, som med årene vil tegne et billede af familiens juleaften, og juledagene derefter – jeg er vild med det! Ville ønske jeg havde haft bogen, da Kim og jeg i år 2006 for første gang holdt jul sammen – Haralds første jul.

Måske bogen er en oplagt mandelgave, værtindegave eller julegave?

Familiens Juledagbog koster 249,- og kan købes lige her

img_0223

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It’s beginning to look a lot like christmas