Black Friday 2017 - Hvad & Hvor

Min store lille (splittede) pige

img_20171124_233403_847


E T  L I L L E   F Y L D T   H O V E D


Om mindre end to uger fylder Gro 8 år. En fødselsdag hun har glædet sig til lige siden foråret. Gro er nemlig den yngste i klassen, og hun synes det er lidt svært når alle de andre (piger) fra klassen allerede er fyldt 8 år – selvom jeg igen og igen har forklaret, at det på ingen måde har nogen betydning.

Men min lille pige tæller dagene og glæder sig helt eventyrligt til at dagen oprinder først i december. Selv forstår jeg ikke hvor min lille pige er blevet af, og synes at tiden siden hun startede i børnehaveklasse er fløjet afsted. Der er sket så ubeskriveligt meget med hende på de 2 år hun har gået i skole. Hun har altid været en meget betænksom og følsom pige. Og det er hun stadig – dog lidt mere modig til en vis grænse. En pige der lige skal se tingene lidt an inden hun kaster sig ud i det, og en pige som er ærlig og tør stå ved sine følelser. Også selvom det er svært. Og svært det er det desværre lidt ofte for tiden.

Jeg husker fra Haralds første skoleår, hvordan pigemødrene var bekymrede over pigefnidren i så tidlig en alder, og jeg var lykkelig for at jeg havde en dreng som var uden for de problemer i hvertfald. Men nu hvor min egen datter er blevet skolepige, og står midt i konflikterne dagligt, er min rolle en helt anden. En rolle som jeg har det svært ved, da jeg på ingen måde forstår hvorfor vores børn nu om dage skal være voksne så hurtigt, og min lille pige er ked og frustreret dagligt. Måske det også har været sådan da jeg selv var barn – jeg husker det bare ikke på samme måde, som jeg synes det foregår i disse tider. Jeg var god til at sige fra selvom jeg blev drillet grundet min vægt, og turde dengang stå fast og holde ved min egen mening. Hvorfor jeg på mine gamle dage er blevet så usikker på mig selv, ved jeg ikke. Jeg legede med Barbie stort set indtil jeg blev konfirmeret, og havde ikke øje for hvordan jeg så ud, drengene, hvad der var cool og især hvad der ikke var cool i en så tidlig alder. Og det er ting, som på den ene side slet intet siger Gro. Men på den anden side, så bliver man hurtigt lidt udenfor, når man ikke har de samme interesser. Det er svært at sige fra når man ikke har lyst til at være med i en leg – eller helt simpelt bare har lyst til at lave noget andet. For usikkerheden omkring om man så er ikke er venner længere fordi man lige vil prøve noget andet er alt overskyggende pt. Ikke at hun ikke trivedes. Det gør hun bestemt. Jeg kan bare mærke at hun er splittet. For som sagt er ét hvad hun har lyst til selv at bruge tiden på, noget andet er hvad hendes veninder har lyst til. Og det er ofte svært at sige fra overfor flertallet, da hun ikke ønsker at de skal være uvenner og i værste fald ikke har nogen at lege med.

Min opfattelse er, at Gro ikke er så moden, som nogle af de andre piger i klassen. Hun vil stadig gerne lege. Og oftest bruge sin fantasi på at tegne og skrive historier, lege med sine elskede bamser og tumle. At kysse på drengene, mobiltelefoner (det ved hun godt at hun på ingen måde får pt.), skrive kærestebreve og lege fangeleg er ikke hendes førsteprioritet (endnu) – og dermed ikke sagt at hun ikke synes det er sjovt at lave de ting engang i mellem. Men hun kommer tit hjem og fortæller, at hun er gået med til noget andet, for ellers havde hun ingen at lege med, og så var hun bare kedelig fordi hun ikke gad.

Og det gør mig lidt ked. For sådan skal det jo ikke være. Børn er jo heldigvis så forskellige – og heldigvis for det – jeg synes bare det er svært, og ville ønske at hun kunne få lov til at være “lille” lidt endnu. Drengene skal nok blive spændende på et tidspunkt. Men hvis det at lege stadig trækker  – så er det da for Guds skyld det der skal prioriteres synes jeg. Heldigvis fortæller hun alt til mig så vi får snakket om tingene. Hun kan ikke holde ting hemmeligt (ikke særlig længe i hvertfald) og det er rart at vide. Der er en relativ stor aldersforskel ned til de andre piger, når man er decemberbarn som Gro. Måske det har en betydning? Jeg føler bare, at hun tit er splittet og usikker på om hun gør det rigtige. Men hun er som oftest god til at sige fra, hvilket så kan resultere i uvenskaber og misforståelser og en trist og frustreret pige når vi kommer hjem fra SFO.

Jeg håber at der snart kommer lidt ro på i hendes lille hoved – nu fylder hun i hvertfald 8 år og så er man en stor (sej) pige i hendes øjne. I mine vil hun altid være min lille pige. I hvertfald de næste mange år. Det er skisme ikke altid nemt med de børn, man vil jo for alt i verden have at de har det godt  <3

Andre på linien, der synes det er lidt svært med pigefnidder og følelsen af at børnene bliver for hurtigt voksne?


Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på

Bloglovin, Facebook og Instagram.

   

2 kommentarer

  • Elizabeth

    Åh det er en svær alder. Jeg har selv 3 piger, heraf 2 på 7 og 8, så jeg kender godt til det, du taler om. Da vi selv var børn, var det først i 12-13 års alderen, at dette blev et issue, men i dag starter det bare så meget tidligere. Jeg synes også klart, at børnene skal have lov til at lege og være små så længe som muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday 2017 - Hvad & Hvor