Lige nu

Du er smuk alligevel mor

c10693ce-71e2-4b20-be90-c0272c9bd085Den seneste tid er mit sår på næsen blevet værre. Det var ellers kommet lidt under kontrol så det bare så nogenlunde tåleligt ud – dog uden at være væk på nogen måde. Sagen er, at det ikke er til at blive klog på. Ofte er det slemt. Ret slemt faktisk. Hele næsen er hævet, såret væsker og er betændt, og hele overfladen på næsen er rød. Som i konstant rød. Når næsen har en god dag, så er det blot rødmen der er til stedet – men uden at vide hvorfor, så kan det pludselig natten over, havde udviklet sig til det vildeste sår, hvor jeg vågner op med den grimmeste hævede, væskende og ømmeste næse.

Det fylder en del. Faktisk mere end jeg nok har ville indrømme. Jeg har meldt afbud til events, og det samme var lige ved at gøre sig gældende under modeugen, blot pga. næsen. Jeg er flov over at tage på arbejde og stå i vores fine butik med en betændt tud, der lyser op som kun Rudolphs kan gøre. Mine chefer kender mig  kun med min problem næse – de har faktisk ikke set mig uden, hvilket er vildt.

Det er ikke noget jeg bare lige kan skjule. Den sidder midt i ansigtet og væsker for meget til makeup – og det sætter sig desuden også i den tørre hud der dannes når såret (en sjælden gang) af og til heler. Charming I know.

Jeg tror uden tvivl at det er med til at putte min selvtillid et sted hen, hvor den er meget svær at få øje på i øjeblikket. At næsen uden tvivl har en lille finger med i spillet mht. det dybe hul jeg snakkede om forleden.

Men.

Forleden da jeg stod og børstede tænder på Gro, spurgte hun om jeg var meget ked af mit sår på næsen. Jeg fortalte at ja det var jeg, fordi det gjorde ondt, og fordi jeg ikke synes det var rart at have en rød næse. Herefter tænkte hun lidt, og spurgte mig så om hvordan jeg troede jeg ville se ud, uden den røde næse. Jeg har jo haft det i halvandet år, så hun husker nok ikke så tydeligt hvordan det var før hen. Jeg svarede at jeg nok ville se lidt smukkere ud. Hendes svar kom prompte.

”Jamen mor, jeg synes du er smuk alligevel”

Nogle gange skal der ikke mere end en lille sætning til, for at gøre en varm indeni. Gro er fænomenal til at få en til, at føle sig elsket, og i hendes øjne er jeg den smukkeste mor der findes, hvilket jo er fantastisk.

Så den sætning, har jeg mindet mig om her til morgen, hvor jeg endnu engang vågnede til en meget betændt, øm og rød næse, som nu er på vej mod kontoret.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu