Søndagstur & Søndagsshopping

+35, nyt bling og yndlings serum

img_8713


N Y E   R U T I N E R


Jeg kan jo nok ikke lyve mig fra at jeg nærmer mig de 40, og at jeg ikke er så ung og sprød længere (som om jeg nogensinde har været det haha). Jeg har det egentlig ok med min alder. Jeg har aldrig været en af dem, der ikke har ville fejre sin fødselsdag – hvem elsker ikke kage og gaver?! – og jeg har også altid stået ved min alder. Men jeg må nok indrømme at jeg aldrig rigtig har gjort så meget ud af mine beauty rutiner – og det skal der laves om på.

Det er nemlig først indenfor de sidste 3-4 år jeg er begyndt at bruge ansigtscreme og serum for den sags skyld. Ellers har det bare været denne bodylotion (på tilbud nu) über alles – og det er nok ikke helt godt for rynkerne tænker jeg. Jeg har heller aldrig renset mit ansigt, men efter at hende her har fortalt hvor vigtigt det er, gør jeg det (næsten) altid… Efter jeg begyndte at bruge skønhedspleje til ansigtet har jeg brugt Rudolph Care, og været super glad for det – og er det stadig. Men jeg har testet nogle produkter fra Ecooking af de sidste 5-6 måneder, og dem må jeg sige at jeg også er svært glade for. Især deres ansigtscreme synes jeg er virkelig god til min hud, som har lidt problemer med urenheder. Ligeledes er min yndlings serum Ecookings Stram op kapsler, som jeg synes virkelig er gode! Jeg synes de efterlader min hud pæn, ensartet og glat og her tæt på 37 år, skal der tænkes i de opstrømmende og udglattende baner 😉 Jeg ELSKER den serum – kan virkelig anbefales, ligesom min abslut yndlings øjencreme (ja for sådan en er jeg også hoppet på) er fra Rudolph Care. Meget drøj og effektiv synes jeg.


G U A S H A  &  J A D E R O L L E R


Jeg har længe godt kunne tænke mig at prøve at gøre lidt ekstra for min hud. Burde i virkeligheden forkæle mig selv med løbende ansigtsbehandlinger og ikke kun ofre en hvert 5. år. Men nu har jeg har hørt så meget godt om at “rulle sit ansigt”, at jeg nu godt turde kaste mig ud i det selv. Valget er faldet på denne Jadesten roller som jeg har været heldig at få i gave af Complete Me. Rolleren er god til at berolige huden og blidt drænere og indsluse serum på samme tid. Rolleren gør at ens serum eller anden ansigtspleje bedre arbejdes ind i huden, og den kølige jadesten mindsker ophobninger i huden, og er oplagt om morgenen hvis man som jeg har tendes til at være hævet. Et tip jeg fik på Instagram i går, var at opbevare Jade rolleren i køleskabet, så den er dejlig kold på huden, når den rulles henover ansigtet om morgenen. Jeg glæder mig vildt til at komme igang med den rigtigt!

Jeg har også kastet mig ud i en GuaSha som er en skraber man bruger til at stimulere bindevævet med både i ansigtet og på kroppen.
GuaSha siges straks at øge gennemstrømningen, blodcirkulationen ved brug, og er god imod væskeophobninger samt til at hjælpe huden af med affaldsstoffer fra porerne. Det lyder ligesom noget for mig, da jeg tit er hævet i ansigtet om morgenen, og i den grad har brug for at komme af med affaldsstoffer. Den kan også bruges på benene, hvilket jeg har tænkt mig at gøre, da jeg lider meget af hævede ben samt karsprængninger. Jeg håber det kan hjælpe – skal selvfølgelig nok komme med en opdatering.


B L I N G  B L I N G


img_8916En anden ting I lige får med i denne om gang er lidt bling til håret. Jeg ELSKER hårspænder, og kommer til at købe lidt nye hvert år. I år er jeg indtil videre faldet for disse fra Plissé.

De fås i flere farver og størrelser samt med eller uden bling – jeg kunne have købt en af hver og de har også nogle ok priser. Dette runde er også virkelig fint, ligesom denne fjer er musthave tror jeg.

Jeg glæder mig til at pynte min leverpostejsmanke lidt op med dem her i foråret 😉

Andre derude der kan mærke at man er blevet ældre, og at huden skal plejes lidt mere?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagstur & Søndagsshopping