Let’s rock!

Forårsfacts

kelly-neil-558253-unsplash


1 0  T A N K E R


Mange af jer derude har i skrivende stund påskeferie – det gælder mig selv inklusiv, hvorfor aktiviteten her på domænet måske ikke vil være helt i top. MEN det skal da ikke afholde mig fra at smide lidt ligegylde tanker om undertegnede, som er udemærket tidsfordriv mens du ligger på sofaen med et påskeæg i den ene hånd, og måske en kold øl i den anden.

. .

1/ Jeg følte mig lige en tand for gammel i går, og lidt som en ældre og meget bestemt dame med et specielt blik i øjnene, da jeg prøvede denne badedragt som jeg havde forkælet mig selv med. Den er nedringet til navlen, hvilket jeg alligevel tænker er en anelse upassende, selvom det selvfølgelig vil fjerne fokus fra mine lår som aldrig har været større.

2/ Blev en anelse deprimeret af ovenstående punkt, men gav badedragten skylden og ikke min kropsbygning. Naturligvis.

3/ Har jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke er gået all in på påskepynten (heller ikke) i år. Det var min intention at hente nogle grene ind, og sætte nostalgiske æg fra min barndom på, men det blev ved tanken – og nu er det ligesom ligemeget synes jeg…

4/ Kan jeg snart ikke vente længere på foråret. Jeg savner at flytte ud på vores terrasse, og drømmer om at tilføje bl.a. denne fede sofa derude ligesom denne underskønne madras gerne måtte flytte ind. Den giver lidt marokkansk stemning synes jeg.

5/ Er igang med at rydde op og sortere ud. Back to basic og simple living. Det er virkelig en dejlig følelse. Så hvis der er noget I har tænkt; gad vide om hun sælger det – så spørg endelig. Man ved aldrig. Mand og børn er billigt til salg. Ej det er gas. Dem beholder jeg 😉

6/ Jeg drømmer om at få lov til at have høns i haven. Ville elske at gå ud og samle friske æg ind til vores morgenmad. Ren idyl tænker jeg med lidt høns trippende rundt mellem blomsterne.

7/ Jeg synes at den er helt gal, når man har valgt at lave en lakridsudgave af de gode gamle marcipanæg fra Anton Berg. Virkelig. Hader at der skal lakrids i alting. Is, chokolade og nu også marcipanæg. Ad.

8/ Så snart vi rammer april, har jeg lyst til at smide sko og strømper, ligesom termojakken her* skriger på at komme ud af skabet! Men sandheden er ofte at vi jo lever i DK og derfor ofte kun har en + 5 grader hvis vi er heldige…

9/ Jeg får altid her i marts måned en nu-er-det-snart-bikinitid-krise – som oftest varer et par måneder indtil jeg herefter må konstatere at nu er det for sent at gøre noget ved det… #thesameprocedureaslastyear

10/ Har jeg i den grad rejsekuller i år. Sidste år havde jeg både en tur til Barcelona og Paris inden jule måned. I år har jeg intet. Suk altså. Men Danmark er jo også dejlig i forårsmånederne… #not

Pssst! Disse fantastiske bukser er da bare forårs musthave! I var vilde med den lyse udgave jeg havde sidste år af dem…

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let’s rock!