Fridag

Kjoler til foråret og sommerens fester

kjole

1/ Glimmerdrøm HER  2/ Klassisk sort HER / 3/ Leo love HER  4/ Flower power HER /                    5/ Orientalsk finhed HER 6/ Smuk rosa lækkerhed HER  7/Blazer (billig) HER  8/ Solgule prikker HER  9/ Smuk prikket jakke HER  10/ Prikkede bukser HER  11/ Cuteness overload HER  12/ Rosa glimmerskønhed HER 13/ Sort top HER  14/ Blomsteridyl HER


W H A T   T O   W E A R


Da jeg for nogle uger siden postede dette indlæg om virkelig fine og unikke bryllupskjoler og glimmersko, fik jeg nogle henvendelser, om jeg mon ikke ville lave et indlæg om kjoler/festoutfit hvis man nu var gæst til et bryllup. Og jo det vil jeg da gerne – tænker at der er mange der skal til en fest i løbet af foråret og sommeren som kunne bruge lidt inspiration til hvad man skal tage på. Jeg kommer til at lave 3 indlæg til emnet. Det første som er dette om selve tøjet – primært kjoler, da det var det der blev efterspurgt, et som handler om sko, og det sidste hvor jeg viser fine og sjove accessories samt tasker til festen – og måske også lidt til hverdag.

Jeg håber det kan bruges – jeg ville i hvertfald ønske at jeg havde en fest i kikkerten, nu jeg har siddet og researchet til indlæggene…


F A R V E R I G,  M Ø N S T R E T  &  K L A S S I S K


Jeg har fundet lidt forskelligt frem, som jeg synes er ret fint denne sæson. En sæson som jo vælter sig i farver, blomster og mønstre til den store guldmedalje – alt sammen i bløde og lækre materialer. Jeg går ikke selv i korte kjoler, hvorfor jeg fortrinsvis har fundet de lidt længere modeller frem. Jeg ELSKER derimod lange kjoler og nederdele, og synes det er super fint om sommeren med et par flotte hæle og fint tilbehør. F.eks er jeg vild med denne skønhed, og den vil kunne piftes op til fest med et par lange cool øreringe, et hårbånd, sjov taske og smukke stilletter. Nummer 1 på collagen er super feminin og yndig – især hvis I kigger på billedet hvor modellen har den på. Og så er den billig! Tilsæt lidt solbrun sommerhud og et par fine stilletter, så er du klar til fest!

Den gule prikkede sag, har jeg i 3 andre farver, og jeg elsker den! Både over jeans her nu, og med bare ben senere hen. Den er super billig – måske en idé til påskefrokosten?

Og jeg ved godt at det primært var kjoler jeg var blevet bedt om at finde frem, men jeg måtte altså lige fremhæve dette smukke sæt fra Rabens Saloner. Så smukt og lækkert, og med et par enkle stilletter vil det være SÅ fint et sæt til et bryllup eller anden fin fest synes jeg. Jeg er helt pjattet med det! Ligesom jeg også vil vise jer den fine rosa nederdel, som glimter så fint. Rosa-guld – det er da ikke til at stå for – og sat sammen med en klassisk sort top, enkel blazer og sorte stilletter, kunne det også være et smukt outfit i mine øjne. Nederdelen fås også i en smuk guld, hvis du ikke er til rosa 🙂

Jeg har faktisk lidt svært ved at vælge – synes der er ret så mange fine i mellem. Og de kan både presses op og ned alt efter hvilken anledning den skal bruges til. Og med en god basis blazer i skabet, så kan en kjole hurtigt få et helt andet udtryk. F.eks. også hvis du skal skal i kirken i den samme kjole – så vil det være fint med en blazer over for at nedtone udtrykket lidt.

Har I nogle spændende fester i ærmet? Jeg har desværre slet ikke – ikke hvad jeg ved af i hvertfald.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fridag