Forårs favorit

Arbejder du ikke mere?

neha-deshmukh-5764-unsplashDet spørgsmål har jeg fået ubeskriveligt mange gange de sidste par måneder – skarpt efterfulgt af “Hvad laver du egentlig?”. Og nu tænker jeg, at jeg vil komme med et kollektivt svar, da det er noget nemmere end at svare jer alle. For jeg forstår da godt, at det er mystisk at jeg pludselig kan gå lange ture, spise avokadomadder i tide og utide og være lidt mere aktiv her på bloggen. Eller sidde og nyde solen på terrassen og plante blomster midt på dagen. Og det er også helt ok at I spørger, og jeg vil selvfølgelig gerne give jer et svar.

Men jo jeg arbejder stadig. Jeg arbejder bare ikke så meget. Jeg har lige fra start af hos Cahetu arbejdet deltid. Det er noget vi har prioriteret siden børnene var små, og med den krop og helbred jeg nu engang er udstyret med, kunne det ikke være anderledes og jeg er meget taknemmelig over at det kan lade sig gøre. De seneste par måneder har jeg valgt at gå en smule yderligere ned i tid. Jeg er som person meget perfektionistisk og pligtopfyldende, hvilket til tider godt kan være lidt langhåret og opslidende når man gerne vil gøre det hele så godt som overhovedet muligt. Passe mit arbejde, være en god og kærlig mor, en sød kone, dejlig veninde, kærlig datter, god storesøster – og i sidste ende også god ved Maria. Og det sidste halter lidt. Og jeg må erkende, at jeg bare ikke har det drive til at gabe over alt for mange ting – ikke når jeg helbredsmæssigt ofte halter. Jeg har brug for mine hjemme arbejdsdage, hvor jeg kan arbejde i eget tempo, jeg har brug for at gå en tur, jeg har brug for at trække vejret dybt og sige pyt engang i mellem. Og det har taget lang tid at erkende. Også fordi man føler sig lidt som en falit erklæring i parforholdet, hvor jeg bare melder mig ud sådan rent økonomisk. Min mand er meget forstående og kærlig, men samtidig kan jeg godt mærke på ham, at der også hviler et vist pres på ham. For uden hans arbejde, kunne jeg jo ikke leve som jeg gør. Og jeg er ham dybt taknemmelig for at få lov til det. Han har set mig nede i det hul, hvor jeg fysisk var helt i bund – og det gør nok noget ved kærligheden til hinanden. Han vil mig det bedste, og når jeg arbejder som jeg gør, er det også mig der står for (næsten) alt det praktiske, hvilket er godt for ham. Sådan har det altid været. Og jeg kan godt lide det. Der er lidt gammel husmoder over mig, og det har jeg det helt fint med. Jeg har ikke brug for den store karriere – hvis blot jeg kan arbejde med det jeg elsker, have det godt helbredsmæssigt og omgås med de mennesker der betyder noget, så er jeg glad. Og jeg ved at det måske lyder meget priviligeret at vi lever sådan  – men tro mig vi lever ikke som konger. Vi er gode til at sætte næring efter tæring, og har egentlig levet på SU i så mange år, at vi har vært vant til at leve sparsomt. Vi sparer op til de ting vi køber, køber en del brugt, og sælger ligeledes ud af gemmerne. Jeg tjener lidt penge her på bloggen (Har du forresten set dette indlæg?), som også er et godt supplement, og jeg føler mig meget heldig at jeg omsider er havnet på min rette hylde – og at jeg nu tør lytte til mig selv.

Tid til at trække vejret

Med den beslutning jeg nu har taget, har jeg det godt. Jeg kan mærke at min POTS har brug for at jeg får trukket vejret dybt og bevæget mig. Vigtige ting, som jeg har nedprioriteret, og det har vist sit grimme ansigt. For at jeg netop kan være den gode mor, en glad kone, en dygtig kollega, en smilende datter og søster samt en sød veninde, er jeg nødt til at prioritere mig selv. Det nytter ikke noget at jeg lægger låg på æsken med sygdommen og glemmer at tage hensyn – fordi det går jo nok. Nej det gør det ikke – og nu skal der gøres noget ved det.

Nu har jeg igen tid til ungerne og er ikke den sure/trætte mor så ofte som jeg har været det, tid og overskud til min kære mand, jeg har mere tid til bloggen samt tid til en masse praktiske ting, som jeg ikke har orket længe. Og det er en vidunderlig følelse og jeg kan mærke at det er godt. Godt for mig, godt for familien og godt for mine omgivelser.

Og det sjove er, eller sjovt er det jo ikke, men mit sår på næsen har aldrig været pænere… Jeg tror min krop er ved at finde sig selv igen – måske jeg også kan passe mit gamle tøj snart? Hvem ved.

Det er i hvertfald rart at have Maria i fokus, og det tør jeg godt sige højt nu. Uden at have dårlig samvittighed. For så bidrager jeg med så meget andet herhjemme, når det nu ikke er mig der hiver pengene hjem <3

Jeg håber det var en lille forklaring til alle jer der har spurgt.

Rigtig god weekend!

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

2 kommentarer

  • Gunhild

    Godt for dig. Jeg ville også gå ned i tid hvis vi kunne tillade os det økonomisk. Heldigvis har jeg mulighed for at arbejde hjemme fra to gange om ugen. Glad at høre næsen har det bedre😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder som om det er helt og aldeles den bedste beslutning for dig og din familie. Jeg drømmer også om at gå længere ned i tid (end 30 timer) Ville så gerne have en ugentlig fridag, så der er mere luft til at det sjove de andre dage også❤️ Karriere har heller aldrig været en høj prioritet hos mig. Helbred, lykke og familie står meget højere på min liste. Og kan (for mig) ikke kombineres med meget arbejdet og et stort arbejdspres.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Forårs favorit