En kort, men alligevel lang uge

Farmors Skovbærkage

SkovbærkageFarmors skovbærkage med marcipan

I var mange der spurgte indtil kagen, jeg viste på Instagram i går, og jeg har faktisk lovet jer opskriften på den meget nemme og virkelig lækre kage før. Nu får I den – den smager helt vidunderligt og både voksne og børn elsker den herhjemme. Og så tager den ingen tid at lave. Opskriften er min svigermors, og siden hun første gang serverede den for mange år siden, har den været storfavorit herhjemme.

Opskriften giver ca. 12 dejlige stykker alt efter mundenes størrelse.

Det skal du bruge:

Kagen:

4 æg fra en glad høne

275 g. øko rørsukker

200 g. god marcipan

200 g. øko hvedemel

1 pose frosne skovbær

1 dl. perlesukker

25 – 50 g. øko smør

Creme:

2 1/2 dl. øko piskefløde

3 dl. skovbæryoughurt

2 tsk. vaniliesukker

Sådan gør du:

Æg og sukker piskes skummende og marcipan rives groft heri. (TIP: frossen marcipan er meget nemmere at arbejde med) Mel og frosne bær blandes i en skål og vendes derefter i dejen.

Dejen kommes i en springform på ca. 24 cm. beklædt med bagepapir. Drys perlesukker over kagen og fordel tynde skiver af smør på toppen.

Skovbærkagen bages i ovnen ved 175 grader ca. 1 time. Dæk evt. med folie. Den skal være flot gylden.

Pisk fløden og vend med skovbæryoughurt samt vaniliesukker.

Afkøl kagen og server med cremen og evt. et par friske bær som pynt.

OBS: Kagen smager bedst kold og kan med fordel bages dagen i forvejen.

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kort, men alligevel lang uge