Tanker om et citrontræ og Instagram

Poleret eller ikke poleret

Jeg elsker Instagram. For det meste i hvertfald.

Det er et medie der har gjort rigtig meget for mig, og har været med mig i både dårlige og gode perioder i mit liv. En platform hvor jeg har følt at jeg har haft en masse mennesker jeg har kunne fortælle en masse, når jeg havde brug for at få “snakket” eller bearbejdet nogle ting, som jeg gav familien og mine veninder en pause fra. En platform, hvor jeg både viser polerede billeder, men også de trælse og mindre pæne sider engang i mellem. Men det er et medie, hvor man kan gøre som man vil – og det er jeg vild med. Vi ved jo alle at der er dage hvor alting ligner noget der er løgn derhjemme, hvor børnene er sure, man har en betændt bums i panden, vasketøj i metervis og rod på køkkenbordet. Men det behøver folk ikke at se – fordi inderst inde ved man at det er der et eller andet sted bag skærmen. Og det har jeg det personligt fint med. Jeg kan godt lide at mit feed udadtil ser pænt ud – og dem der vil med bag kulissen læser enten med her på bloggen eller ser med på story hvor det er lidt mere ufiltreret og et lige her og nu billede, som Instagram jo egentlig startede som at være. Men jeg elsker at kigge med på forskellige profiler, som rummer lidt af hvert – og det er skønt at der findes begge dele.

Der er selvfølgelig altid dage, hvor Instagram kan blive for meget. Det kan at være nogle kommer med et surt opstød, skriver en træls kommentar eller tagger en i 1 mio. konkurrencer. Eller en dag man mister gud ved hvor mange følgere fordi man lagde en selfie eller et billede af sine børn op. I starten gjorde det da lidt ondt – indrømmet – men nu er jeg ligeglad. Det er min profil, og jeg deler det jeg har lyst til. Og jeg elsker den feedback man får fra jer derude – det er jo det der er grundet til at det er sjovt.

Når Instagram er bedst

F.eks. lagde jeg et billede ud i weekenden fra terrassen, hvor jeg spurgte ud om jeg skulle købe et Citrontræ eller et Figentræ til en tomme krukke. Og straks bugnede mit kommentarfelt med forslag og meninger, og min indbakke var rødglødende med søde beskeder med hvad der ellers kunne plantes i krukken, når vi nu f.eks altid havde blæsevejr, hvad der lige ville passe så smukt til vores stil osv. osv. Og jeg er vild med det!

Det er jo netop det Instagram kan. Vi kan inspirere, guide og hjælpe hinanden både med noget så enkelt som et citrontræ, men også når livet ikke er så rosenrødt. Og det nyder jeg i stor stil. Jeg synes det er fantastisk at folk tager sig tid til at skrive kommentarer og beskeder, og jeg gør mig umage med altid at svare folk (hvis jeg har set deres kommentar) både i kommentarfeltet og i beskeder. Jeg elsker at folk skriver og spørger hvordan mine ar har det efter operationen for snart 4 år siden, om min næse stadig har sår eller hvordan jeg klarede at komme igennem POTS da den var på sit højeste. Men også spørgsmål om hvilken størrelse jeg har købt de blomstrede bukser i, hvor mine blomsterkrukker er fra, eller hvordan jeg redigerer mine billeder. Folk må spørge om det meste, og jeg nyder at have den kontakt med jer derude.

Jeg er meget taknemmelig for at I har lyst til at følge med, og at I tager jer tid til at skrive, like og sende en tanke.

Om det så handler om Citrontræer eller grimme ar på maven – tak til jer, og tak for Instagram.

God mandag <3

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.