Mandags ønsker

Solrige onsdags facts

katarina-milosevic-552429-unsplash10 sommer facts at gå på forlænget weekend på

Hvad er bedre end 10 ligegyldige facts om undertegnede at starte denne fantastiske forlængede weekend på 😉 Solen skinner stadig, temperaturen siger 25 grader og humøret er højt!

Jeg ønsker jer den allerbedste miniferie med dem du holder af uanset om du ingen planer har, er ude at rejse, skal arbejde eller måske til konfirmation?

Rigtig god weekend <3

Og lad os så komme til det:

1) Jeg tager virkelig hurtigt imod solens stråler, hvorfor jeg allerede på nuværende tidspunkt har hvide ben og ret så brune ankler efter løbetights (not smart!), en kridhvid bryder-ryg på ryggen (ej heller smart) og ret så mange pigmentforandringer i ansigtet. Hvis vejret forsætter (7-9-13) så ved jeg ikke helt hvordan det ender med at jeg ser ud…

2) Kan jeg på min gamle dage ikke leve uden mine solbriller. Jeg misser med øjnene lige så meget som en bjørn der har været i vinterhi. Jeg har ellers aldrig haft det problem før. Endnu en følgeskade af at være +35 tænker jeg…

3) Tåler jeg ikke at have strømper på når vi når maj måned. Det er faktisk lidt krise at jeg ikke kan gå min powerwalk om morgenen i mine Shangies, men er nødt til løbesko og strømper. Hader strømper. Punktum.

4) Elsker jeg at være sommerbarn, og jeg elsker stadig at have fødselsdag. Jeg har aldrig rigtig haft krise over min alder eller det at fejre den – tværtimod. Gaver, kage og glade mennesker – what´s not to like?!

5) Går jeg aldrig i shorts. Som i aldrig. Ville ønske at mine ben var egnede til det – og ja nu ved jeg godt at nogle vil sige, tag nu bare de shorts på – men jeg har det skidt med det. Ikke nok med at jeg er udstyret med to bropiller, så har jeg også forfærdeligt mange karsprængninger, åreknuder og appelsinhud. Ret vildt og det vil bare IKKE blive bedre uanset hvad jeg gør.

6) Til gengæld bor jeg i lange nederdele, løse pludderbukser samt maxikjoler. Ahh. Indtil videre denne sommer har jeg investeret i 2 af denne, denne blomstrede sag samt 3 par af disse og et par af disse – allerede tyndslidte! Tror jeg er dækket ind…

7) Har jeg en mand som hader solskin, hader varmen og ikke er fan af at spise ude. Vi er et perfekt match som I kan fornemme 😉 #not Jeg er totalt varme og sol nørd!

8) Qua ovenstående spiser vi næsten altid indendøre. Med mindre jeg virkelig har fået overtalt dem. Harald er bange for bier, Kim hader solen og så er det bare for irriterende at sidde ude. Især fordi vi så sjældent kan have en parasol oppe da det ALTID blæser hvor vi bor. Et rent under at de sidste to dage har været nogenlunde vindstille…

9) Men selvom jeg elsker varmen, så er min gamle krop begyndt at reagere lidt på temperaturene. Jeg har arvet det fra min mor desværre. Jeg får væske i hænder, fødder og ben hvilket ikke er særligt flatterende! Jeg har faktisk mere væske i kroppen end de gravide jeg støder på rundt omkring. Rimelig belastende. Men ved det er sådan i familien for mange af os piger – og må bare holde ud. Igen en +35 glæde 😉

10) Har jeg en rygrad som en regnorm om sommeren. Selvom jeg lige nu kæmper en kamp med at smide de 5-10 kilo jeg har taget på det sidste år – så kan jeg ikke lade være med at skovle is ind fra fryseren. Det er som om at de kalder på mig derude fra! Kender I det? Forstår ikke hvorfor det skal være så svært… Alderen har altså heller ikke gjort det nemmere at holde den slanke linie. Må. Tage. Mig. Sammen.

Men kære forår og sommer – du er nu skøn på trods af væske i kroppen, grillmad indendøre og is ad libitum… Måske man skulle prøve en is som på billedet øverst i stedet…?

Tak fordi du læste med ♡
Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook, Mail og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu - du kan blive den første

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver rigtig glad for kommentarer - så skriv gerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandags ønsker